Beerticker.dk

  • Email
  • Facebook
  • RSS
  • Nye øl
  • Events
  • Øltests
  • Nyheder
  • Facebook

WarPigs: Mikkellers og Three Floyds brygpub åbnede i solskin

12/04/2015 Af Peter Myrup Olesen Skriv kommentar

Ambitionerne er store for det dansk/amerikanske samarbejde – at blive verdens bedste brewpub.

WarPigs åbning

Der er længe – ja, faktisk et år – blevet varmet op til den nye Mikkeller og Three Floyds brewpub i Kødbyen, København. Efter den lange opvarmning åbnede WarPigs så endelig fredag. Det blev markeret med 1.000 liter gratis øl til de mange fremmødte i strålende solskin. Den indtil nu største event i Mikkellers fremadstormende historie.

WarPigs åbning Bjergsø Boggess

Mikkellers ejer og stifter Mikkel Borg Bjergsø (tv) fejrede åbningen af WarPigs med champagne sammen med head brewer Chris Boggess, Three Floyds. Medstifter og ejer Nick Floyd var også i København til åbningen. WarPigs er et 50/50 samarbejde mellem Mikkeller og Three Floyds.

I lang tid har der været et tæt samarbejde mellem Mikkeller og Three Floyds. Bl.a. via samarbejdsbryg, ølmiddage og fast deltagelse i Copenhagen Beer Celebration. Men med WarPigs er samarbejdet gået ind i en ny fase.

WarPigs åbning indendørs

Det er langt fra hvem som helst, der nu har åbnet en ny brewpub i København – eller brygpub som Mikkeller foretrækker at kalde den. Den seneste RateBeer Best udråbte Mikkeller og Three Floyds til at være henholdsvis verdens tredje og fjerde bedste bryggeri. Fire år i træk blev Three Floyds endda udråbt til at være verdens bedste bryggeri.  Ambitionerne bag WarPigs er bestemt heller ikke beskedne – at blive verdens bedste brewpub!

Three Floyds står også bag verdens vel nok mest hypede ølevent – Dark Lord Day. Chris Boggess oplyste til Beerticker, at det havde været overvejet at lave en Dark Lord Day II i forbindelse med WarPigs. Men det gik man væk fra igen. Men jo Dark Lord forsyningerne til Danmark vil blive endnu bedre nu. Det eneste sted i verden hvor det er muligt at købe Dark Lord (ind imellem), udover ved bryggeriet selv på Dark Lord Day.

WarPigs åbning baren

På 6 af de 22 haner er der faste husøl, men ellers vil der i tro Mikkeller stil blive eksperimenteret med mange nye øl løbende. Så der vil være en stor udskiftning på de øvrige haner med WarPigs øl. Fokus vil være på WarPigs egne øl – ikke Mikkeller eller Three Floyds øl. Desuden vil der i stor stil blive brygget samarbejdsbryg.

Der vil komme limited edition flaskeøl til salg ved WarPigs – på 75 cl, magnum samt 3 liters flasker. Flaskeøl der kun vil være til salg ved WarPigs samt den tilknyttede webshop. Desuden er et omfattende fadlagrings program startet op.

WarPigs åbning haner

Ved åbningen var 14 WarPigs øl klar. Som det ses på billedet var der ellers Mikkeller og Three Floyds på hanerne – foruden en enkelt med Boon Lambic. De 14 premiereøl:

  • Big Black Bicycle (6,3%): Black IPA
  • Big Drunk Baby (9%): Double IPA
  • Champagne Brus (4%): Ale med champagne gær
  • Cry For Help, Rick (7,4%): Robust Porter
  • Garbage Patch (5,5%): Brown Ale
  • Giv Et Kram Eller Fuck Af (6,5%): Pale Ale
  • Lazurite (7,4%): IPA
  • Lights Out, Rick (6,1%): Smoked Lager
  • Moonbase Of Filth (6,3%): Oatmeal Stout
  • Mustard Tiger (6,9%): Belgian Pale Ale
  • Real Estate Mongol (6,4%): Pale Ale
  • Salmon Pants (5,7%): Hoppy Pilsner
  • Smoldering Holes (9,6%): Imperial Stout
  • Subtle Like An Atomic Bomb (3,8%): Session Ale

WarPigs åbning Kyle Wolak Lan-Xin Foo

Brygmester er den 25-årige amerikaner Kyle Wolak (tv), der blev headhunted internt fra Three Floyds i Munster, Indiana. Assistentbrygger er Lan-Xin Foo (th), der stammer fra Singapore. Hun har boet i USA og har en bryggerstudie baggrund fra Berlin.

På det tyske Braukon bryganlæg kan der brygges ca. 1.000 l af gangen. Med de nuværende otte 10-hektoliter tanke, er der en årlig brygkapacitet på op til 250.000 l. Men i fremtiden kan det komme på tale at udvide med nogle tanke indendørs foruden eventuelt også udendørs.

Via et vandbehandlingsanlæg sørger man endda for, at vandet er lig det vand, som Three Floyds brygger på i USA. Først renses vandet, hvorefter mineraler og salte tilsættes, så det er efterligner vand fra Lake Michigan.

WarPigs åbning bil

Mikkel Borg Bjergsø – der er manden bag Mikkeller – har i flere år haft planer om at åbne en brewpub i København. Da Mikkeller & Friends ølbaren åbnede for to år siden på Nørrebro, blev det overvejet at det også skulle have været en brewpub. Det endte med at blive forkastet. I forbindelse med en Mikkeller/Three Floyds brewpub har flere placeringer været overvejet. Islands Brygge blev således seriøst overvejet – i de gamle FDB pakhuse i Njalsgade, oplyser Mikkel Borg Bjergsø til Beerticker. Men da muligheden opstod for at leje lokalerne i Kødbyen på Vesterbro, slog de straks til.

Chicago har også været med i overvejelserne. Three Floyds hjemby er Munster, som reelt er en forstad til Chicago, selvom det er i nabostaten Indiana. Chris Boggess fra Three Floyds oplyste til Beerticker, at der ikke på nuværende tidspunkt er planer om en Mikkeller/Three Floyds brewpub i USA. Men samtidig understregede han, at det bestemt ikke er utænkeligt, at det kunne blive aktuelt på et tidspunkt en gang i fremtiden – og der er Chicago oplagt.

WarPigs åbning Andrew Hroza

Det er ligeledes en amerikaner – Andrew Hroza (billedet), der står i spidsen for køkkenet. Han var før chefkok og cicerone (“øl-sommelier”) ved Goose Island Brewpub i Chicago. Har ellers en fortid som tour-kok for bands som Nora Jones, Van Halen og Slipknot. General Manager ved WarPigs er Kenneth Madsen, der tidligere var restaurantchef ved Almanak i København.

WarPigs åbning køkken

Udover øllet er kødet i centrum ved WarPigs. Det er Texas style barbecue, hvor kødet ryges 12 til 14 timer, så det er super mørt. Til formålet er anskaffet to store røgovne fra USA, der kan ryge over 1 ton kød om dagen – Europas største (ses ikke – er placeret i baglokale).

WarPigs åbning eksklusiv

Torsdag blev de såkaldte WarPigs Troopers allerede budt velkommen til WarPigs. Medlemmer af denne klub får bl.a. rabat i WarPigs, adgang til særlige events, førsteret til salg af limited edition øl og speciallavet merchandise. Foruden adgang til særlige lukkede områder af WarPigs – så som Generalens rum (billedet).

Der er fire forskellige medlemskaber, der koster fra 660 til næsten 66.000 kr – Trooper, Lieutenant, Major og Colonel. Foruden et enkelt særligt medlemskab – Generalen, som kræver ansøgning og et bud på prisen. Lige nu er der 150 medlemmer i WarPigs Troopers.

WarPigs åbning menneskemængde

Den amerikanske gærproducent White Labs åbner nu samtidig med en europæisk afdeling i WarPigs. Ledet af danskeren Troels Prahl, der i forvejen er leder af Research and Developement ved White Labs. Naturligvis bliver det i tæt samarbejde med WarPigs – inklusiv muligheden for egen husgær og adgang til den nyeste gærforskning.

WarPigs åbning Greve Pigegarde

Efter at have spillet ved åbningen, spiste Greve Pigegarde i WarPigs. I det lange store lokale er brygudstyret placeret i den ene ende og køkken og bar i den anden ende (se billede længere oppe for lokalets fulde længde). Kødbyen er fredet, så det oprindelige rå look er bibeholdt.

Mikkeller har tidligere meldt ud, at det er planen fast at afholde en stor festival (“celebration”) ved WarPigs om efteråret. Der loves, at der kommer mange flere billetter end ved Copenhagen Beer Celebration i maj, som Mikkeller også står bag.

WarPigs åbning udendørs

Navnet WarPigs? – War Pigs er et nummer fra heavy metal bandet Black Sabbath – Three Floyds er kendt for deres smag for heavy metal.

Mikkeller kan ikke længere kalde sig et rent kontraktbryggeri – gypsy brewers. En status der bliver yderligere udhulet, når Mikkeller til sommeren åbner et bryggeri i San Diego, USA. Mikkellers største investering indtil nu – større end WarPigs, der ellers var den hidtil største. I et år hvor der som led i Mikkellers hastige ekspansion foreløbig også er åbnet en ølbar i Reykjavik, Island.

Læs mere:

  • WarPigs – Mikkeller/ Three Floyds brewpub planer i Kødbyen bliver konkrete (Beerticker)
  • Mikkeller køber AleSmiths gamle bryggeri i USA (Beerticker)

Skrevet i: Nyheder, Tophistorier Tags: Andrew Hroza, Chris Boggess, Dark Lord, Dark Lord Day, Kyle Wolak, Lan-Xin Foo, Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller, Three Floyds, Troels Prahl, Warpigs, White Labs

  • Facebook
  • RSS

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Arkiv

Øllister

  • Nye danske øl 2018 – 1.825 nye øl (ny rekord)
  • Danske julebryg 2018
  • Nye danske øl 2017 – 1.622 nye øl
  • Nye danske øl 2016 – 1.424 nye øl
  • Nye danske øl 2015 – 1.298 nye øl
  • Nye danske øl 2014 – 1.108 nye øl
  • Nye danske øl 2013 – 927 nye øl
  • Nye danske øl 2012 – 756 nye øl
  • Nye danske øl 2011 – 616 nye øl
  • Nye danske øl 2010 – 590 nye øl
  • Nye danske øl 2009 – 604 nye øl
  • Nye danske øl 2008 – 647 nye øl.

Danske Ølentusiaster brugte før 2011 listerne til afstemningen om Årets Danske Ølnyhed.

Foredrag og ølsmagning med Beerticker

Ølfestival København 2014 Beerbliotek og Beerticker

Hold et arrangement med manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen. Et foredrag med eller uden ølsmagning. Om den danske ølverden siden år 2000 – den såkaldte ølrevolutions tidsalder.

Foredraget eksisterer i to versioner.

  • Den underholdende til ølforbrugere og interesserede.
  • Den mere seriøse og faktaorienterede til branchefolk.

For mere information skriv til:

Mail Beerticker

Foto: Ole Svenningsen, RealHoppyAle

Ølåret 2015 – Beerticker’s overblik

Nye danske øl 2015 medierne version 2

  • Rekordlisten: Nye danske øl 2015
  • Rekord: 1.298 nye danske øl i 2015 – nu 172 bryggerier
  • 404 øl’s forskel mellem Beertickers og Danske Ølentusiasters årslister
  • Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015
  • 15 bryggerier stod bag halvdelen af nye danske øl i 2015
  • Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015
  • Hver tiende danske øl brygget ved Ølkollektivet
  • Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller involveret i 284 nye øl i 2015
  • Nye danske øl 2015: Markant alkoholprocent fald på to år
  • IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?
  • Økologisk øl: 2015 var et gennembrudsår – dobbelt så mange på to år
  • Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.

Seneste tids tophistorier

Rekorder: Over 10.000 nye danske øl på 10 år – hele 1.825 nye øl i 2018

Nu over 200 danske bryggerier

Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent

Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent

Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl

Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl

Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år

Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år

Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier

Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier

Hvor mange nye danske øl kom der i 2016?

Hvor mange nye danske øl kom der i 2016?

De første vindere af Nordic Beer Challenge

De første vindere af Nordic Beer Challenge

Ølfestival København 2016 – et tilbageblik

Ølfestival København 2016 – et tilbageblik

Ølfestival København 2016 – åbningsdagen

Ølfestival København 2016 – åbningsdagen

Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper

Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper

Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015

Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015

Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.

Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.

Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015

Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015

IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?

IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?

Nyeste indlæg

  • Rekorder: Over 10.000 nye danske øl på 10 år – hele 1.825 nye øl i 2018
  • Nu over 200 danske bryggerier
  • Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent
  • Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl
  • Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år
  • Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier
  • Hvor mange nye danske øl kom der i 2016?
  • De første vindere af Nordic Beer Challenge
  • Ølfestival København 2016 – et tilbageblik
  • Ølfestival København 2016 – åbningsdagen
  • Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper
  • Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015
  • Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.
  • Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015
  • IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?
  • Nye danske øl 2015: Markant alkoholprocent fald på to år
  • Økologisk øl: 2015 var et gennembrudsår – dobbelt så mange på to år
  • Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller involveret i 284 nye øl i 2015
  • 15 bryggerier stod bag halvdelen af nye danske øl i 2015
  • Hver tiende danske øl brygget ved Ølkollektivet

Copyright © 2025 ·Magazine Pro Theme · Genesis Framework af StudioPress · WordPress · Log ind