RateBeer’s bedste i 2014: Inkluderer Hill Farmstead, Mikkeller, Evil Twin, To Øl, Amager Bryghus og Beer Here

Hill Farmstead Brewery er verdens bedste bryggeri igen – Mikkeller er det tredjebedste. Et overblik med fokus på det danske.

Shaun Hill Mikkeller Bar 2014

Shaun Hill var i oktober tilbage i Danmark. Foto: Ole Svenningsen, RealHoppyAle.

Amerikanske Hill Farmstead Brewery har tilbageerobret titlen som verdens bedste bryggeri, fremgår det af RateBeer Best Awards for 2014. For to år siden stormede det ind på førstepladsen, men måtte sidste år “nøjes” med andenpladsen efter AleSmith – ligeledes fra USA. Men Shaun Hill kan nu igen indtage tronen som verdens bedste bryggeri. Før han vendte tilbage til USA for at starte Hill Farmstead, var han chefbrygger ved Nørrebro Bryghus restaurantbryggeri. I oktober var han efter 5 år tilbage i Danmark på besøg. RateBeer Best for 2014 DK Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller kan nu bryste sig af, at stå bag verdens tredje bedste bryggeri. Tvillingebroderen Jeppe Jarnit-Bjergsø er også med i RateBeers top 10. En syvendeplads er der til Evil Twin Brewing, hvis aktivitet nu udspringer fra Brooklyn, New York. To Øl, der er tæt knyttet til Mikkeller, er nu også kommet helt i toppen blandt verdens bedste bryggerier – de er på niendepladsen. Amager Bryghus og Beer Here er også med på listen over verdens 100 bedste bryggerier.

Toppling Goliath Brewing Company, der med en andenplads debuterer i den absolutte top blandt verdens bedste bryggerier, deltager i øvrigt i Copenhagen Beer Celebration til maj. Hele 28 af verdens 100 bedste bryggerier deltager i Copenhagen Beer Celebration – se den opdaterede liste.

Listerne er baseret på bedømmelser ved RateBeer i 2014. Et år hvor der blev oprettet over 60.000 nye øl – året før var det 44.000.

Bedste bryggerier (de 100 bedste – kun top 10 er rangeret).

  • 1. Hill Farmstead Brewery (USA)
  • 2. Toppling Goliath (USA)
  • 3. Mikkeller (Danmark)
  • 4. Three Floyds Brewing Company (USA)
  • 5. Dieu du Ciel (Canada)
  • 6. Bell’s Brewery (USA)
  • 7. Evil Twin Brewing (USA – før Danmark)
  • 8. AleSmith Brewing Company (USA)
  • 9. To Øl (Danmark)
  • 10. Russian River Brewing (USA)
  • 8 Wired Brewing (New Zealand – danskeren Søren Eriksen står bag)
  • Amager Bryghus (Danmark)
  • All In Brewing (Sverige)
  • Beer Here (Danmark)
  • Lervig Aktiebryggeri (Norge – brygmester Mike Murphy, tidligere ved GourmetBryggeriet)
  • Omnipollo (Sverige)
  • Siren Craft Brew (England – brygmester Ryan Witter-Merithew, tidligere ved Fanø Bryghus)

Bedste nye bryggeri: Spanske Edge Brewing fra Barcelona er det bedste bryggeri, som debuterede i 2014. Ganske vist spansk men det er de to amerikanere Scott Vanover og Alan Shepard, som står bag Edge Brewing. Ølstilen er amerikansk og der brygges på amerikansk udstyr. Se resten af de 10 bedste nye bryggerier her. Bedste nye danske bryggeri er Mad Beer fremgår det her.

Hill Farmstead Brewery

Bedste øl: Med 9 øl har Hill Farmstead Brewery igen flest øl med på listen – brandet Grassroots Brewing er talt med. Følgende danske øl – eller relateret til Danmark – er med på listen over verdens bedste øl. Evil Twin Brewing’s aktivitet udspringer nu fra New York. Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel er fortsat bedste danske øl fremgår det her.

  • Evil Twin Brewing Double Barrel Jesus
  • Evil Twin Brewing Even More Jesus
  • Evil Twin Brewing Imperial Biscotti Break
  • Evil Twin Brewing Imperial Biscotti Break Bourbon
  • Mikkeller Beer Geek Breakfast
  • Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel
  • To Øl Black Malts & Body Salts Black Coffee IIPA

Bedste nye øl: Lanceret i 2014 – se listen her.

Bedste for hver ølstil: Se alle kategorierne her.

Bedste danske ølbarer: Alle de seks ølbarer er i København. Skal også bemærkes at Malmö Brygghus Hamnmästaren er med blandt de fem bedste ølbarer i Sverige. Mikkeller Bar San Francisco er bedste ølbar i Californien. Tørst, som Jeppe Jarnit-Bjergsø står bag, er bedste ølbar i staten New York.

  • Fermentoren
  • Mikkeller & Friends
  • Mikkeller Bar
  • Taphouse
  • Ølbaren
  • Ørsted Ølbar

Bedste danske ølbutikker:

  • Ølbutikken (København)
  • BarleyWine (København)
  • Mikkeller & Friends Bottle Shop (København)
  • Voldby Købmandsgaard (Jylland)

Læs mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *