Hornbeer klar storfavorit. Midtfyns Bryghus og Syndikatet kæmper om førsteplads, men Amager Bryghus og Frejdahl kan overraske.
Ifølge Beertickers prognose er Hornbeer storfavorit til at løbe med prisen, ved den ene af kategorierne ved Årets Danske Ølnyhed 2015.
For Charlies Cool Porter fører endog meget klart i kategorien under 6% ved smagningerne i Danske Ølentusiasters lokalafdelinger. Den fører så meget, at det vil være en meget stor overraskelse, hvis den ikke også rent faktisk får prisen.
Derimod er billedet slet ikke lige så klart i kategorien 6% og over. Her er det Russian Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus og Elskerinden Dessert Stout fra Syndikatet, der kæmper om førstepladsen. Men der er ikke længere ned til Amager Bryghus Batch 1000 og Frejdahl Roulv, at man ikke kan udelukke, at de overrasker.
Men det ser ud til, at det er de mørke øl – Portere og Stouts, der falder i folks smag og løber med priserne. Når Beerticker dykker nærmere ned i tallene, er det også klart, at IPA’en Batch 1000 fra Amager Bryghus skiller vandene. Med meget spredte bedømmelser ude i lokalafdelingerne – lige fra førstepladser til nummer sjok. Der er stor forskel på, om folk er til så humlet en øl.
PROGNOSE – ÅRETS DANSKE ØLNYHED 2015:
Under seks procent:
- Hornbeer Charlies Cool Porter (85 point)
- Ugly Duck Brewing Co. Golden Eye (40 point)
- Thisted Bryghus Thagaard (36 point)
- Thisted Bryghus Boston (34 point)
- Munkebo Mikrobryg Hjemstavn Ale (26 point)
Seks procent og over:
- Midtfyns Bryghus Russian Imperial Stout (58 point)
- Syndikatet Elskerinden Dessert Stout (53 point)
- Bryggeriet Frejdahl (Vestfyen) Roulv (41 point)
- Amager Bryghus Batch 1000 (40 point)
- Thisted Bryghus Limfjords Porter Lakrids (32 point)
Vinderne offentliggøres 12. marts på Danske Ølentusiasters generalforsamling i Odense. I dag – den 29. februar er sidste afstemningsdag.
Beertickers prognose er baseret på smagninger i Danske Ølentusiasters lokalafdelinger. Beerticker giver point ud fra, at en førsteplads er lig 5 point, en andenplads lig 4 point osv. Baseret på resultater fra Birkerød, Esbjerg, Fredericia, Faaborg, Herning, Holstebro, Horsens, Kolding, Region København, Næstved, Odense, Randers, Skanderborg, Svendborg, Thisted, Østfyn, Aabenraa, Aalborg og Aarhus C. I Esbjerg, Næstved og Skanderborg kendes kun vinderne. Det delvise resultat er kendt for Birkerød, Faaborg, Holstebro, Kolding og Aabenraa.
Læs mere om ølåret 2015 – De 1.298 nye øl, halvdelen fra 15 bryggerier, hver tiende fra Ølkollektivet, mest populære ølstile, markant ABV fald, øko gennembrud, Mikkeller involveret i 284 øl, over 1.000 fysisk brygget i DK – en milepæl, 404 øl’s forskel til Danske Ølentusiasters årsliste, regionale rekorder og medieomtalen.
Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:
Skriv et svar