Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015

Opdateret

Et overblik over medieomtalen i forbindelse med Beertickers rekordliste med 1.298 nye danske øl i 2015.

Nye danske øl 2015 medierne version 2

“Mikrobryggerierne fik skabt en gigantisk interesse for øl blandt danskerne i starten af 00’erne. Specialøllen begyndte langsomt at pible ud af de nyopstartede små bryggerier i 2000, og tal fra ølhjemmesiden Beerticker.dk viser, at tendensen bliver ved med at toppe sig selv.”

“Med store satsninger fra Carlsberg og Royal Unibrew, rykkede det for alvor for det volumenmæssige salg af økologisk øl i 2015. Samtidig viser en årsliste over nye danske øl i 2015 fra Beerticker – et nyhedssite om øl – at der aldrig før er blevet lanceret så mange nye økologiske øl i Danmark.”

Nye danske øl 2015 JP Ekstra Bladet

Hovedstadsområdet: “Vi ser nærmere på din fredagsøl. Der er nemlig stadig større sandsynlighed for, at den faktisk er brygget her i hovedstadsregionen. Men der lurer også farer i horisonten: prisen på humle er nemlig på himmelflugt, og det kan få en betydning for både prisen og smagen på din fredagsøl.”

Nye danske øl 2015 TV Midtvest

Midt- og Vestjylland: “2015 var et godt år for de midt-og vestjyske ølproducenter, hvis man skal tro en ny opgørelse fra Beerticker.dk. I løbet af det forgangne år flød 89 nye øl ud af de Midt-og Vestjyske ølhaner. Det er en stigning på ca. 50% flere øl i forhold til 2014, hvor 60 nye øl så dagens lys i Midt-og Vestjylland.” (Red: TV Midtvests sendeområde inkluderer Thy+Silkeborg og dermed 89 øl)

Nordjylland: “Med 65 blev den nordjyske rekord klart slået i forhold til de 45 nye øl, der kom i 2014. I 2013 blev der lanceret 37 nordjyske øl. Det viser Beerticker.dk’s årlige opgørelser.”

Nye danske øl 2015 TV2 Bornholm

Bornholm: “Med 44 nye øl mere end fordobledes antallet af bornholmske øl i 2015 i forhold til de 21, der kom i 2014. Det viser Beerticker.dk’s årlige opgørelser. Et nyt navn dukkede op på den bornholmske øl-scene i 2015 – nemlig Hallegaard Small Batch Brewery.”

Sjælland: “Alene på Sjælland uden for København og Nordsjælland sendte 26 bryggerier hele 193 nye øl på markedet sidste år. Til sammenligning kom der 173 og 113 nye øl fra de sjællandske bryggerier i 2014 og 2013. Det viser en opgørelse fra ølentusiast-hjemmesiden beerticker.dk.” (Red: de 193 nye øl er fra Region Sjælland)

Nye danske øl 2015 Frederiksborg Amts Avis

Nordsjælland: “I 2015 blev det til 1.298 nye danske øl, hvoraf de 215 blev brygget i Nordsjælland. Hele 130 af de 215 nye danske øl fra Nordsjælland blev tilmed brygget et og samme sted, hos Ølkollektivet det nedlagte Borup Mejeri ved Gørløse.” (Red: de 215 øl er fysisk brygget i Nordsjælland, men ikke alle er fra bryggerier/ kontraktbryggerier med adresse i Nordsjælland)

Østjylland: “De østjyske bryggerier har også øget produktionen af øl, da de tilsammen sendte 141 nye øl på markedet i 2015. I 2014 lå tallet lidt højere på 144 øl, mens der i 2013 blot kom 60 nye østjyske øl på markedet.”

Trekantområdet: “En optælling, som Beerticker.dk står bag, viser, at bryggerierne i Trekantområdet i 2015 lancerede 17 nye øl, og dermed skubber de med på et vokseværk i det danske ølmiljø.”

Fyn: “Fyn leverer mange nye øl hvert eneste år, men de 128 nye øl i 2015 er en helt ny rekord. Den tidligere rekord blev sat i 2013 med 100 nye øl.”

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *