Beerticker.dk

  • 
  • 
  • 
  • Nye øl
  • Events
  • Øltests
  • Nyheder
  • Facebook

Nu over 200 danske bryggerier

19/01/2019 Af Peter Myrup Olesen Skriv kommentar

Med 206 er der rekordmange bryggerier i nyere tid i Danmark, viser Beerticker analyse for Bryggeriforeningen.

Ved årtusindskiftet var der blot 12 bryggerier i Danmark. Men fra 2003 steg lysten til at brygge øl gevaldigt, således at der ved udgangen af 2008 fandtes 114 danske bryggerier. Derpå satte finanskrisen en dæmper på foretagsomheden, indtil det fra 2013 igen myldrede frem med bryggerier, så der nu er hele 206 af dem.

Af de 32 nye bryggerier i 2018 er seks kontraktbryggerier, som får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg. Specielt da finanskrisen slog til, vandt den type bryggerier udbredelse, da de har lavere startomkostninger.

  • Overblik over nye og lukkede bryggerier kan ses her

Det kulminerede i 2013 med 47 kontraktbryggerier, der udgjorde 33% af det samlede antal. Det er faldet til 37 i 2018 – 18% af alle bryggerier. Mange af dem ender med at investere i eget brygudstyr.

– Det er dejligt for forbrugerne, at der fortsat er nye bryggerier, som fyrer op under i øl-kedlerne. For det betyder både større udvalg af øl, mere innovation og stærkere konkurrence. Folketinget har netop besluttet at øge mikrobryggeriernes rabat på øl-afgiften, som samtidig sænkes for alle bryggerier. Så der er gode incitamenter til, at den danske øl-revolution fortsætter, siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

I 2018 lukkede 19 bryggerier eller overgik til at være inaktive. Fem af dem gik konkurs, men heraf blev Indslev Bryggeri på Fyn overtaget af Bryggeriet Vestfyen, og vestjyske Mylius-Erichsen Bryghus’ udstyr og lokaler er overtaget af Hvide Sande Bryghus. Desuden gik Ladager Bryghus, Landsby-Bryggeriet og Stevns Bryghus konkurs.

Folkene bag Stensbogaard Bryghus gik på pension. Det inaktive Black Rooster Brewery lukkede helt i 2018. Desuden lukkede Howling Monkey, Læsø Bryghus, Miracle Breweries og Taarbæk Mikrobryggeri. Rocket Brewing Company flyttede til Sverige.

7 bryggerier overgik til at være inaktive i 2018 – d.v.s. frameldt fødevarekontrol.

Stigningen i antal danske bryggerier fremgår af et revideret overblik, som Beerticker har udarbejdet for Bryggeriforeningen ved udgangen af 2018. Udarbejdet efter skærpede kriterier, som er indført i 2019. Skærpelsen gælder hovedsagelig, hvornår et bryggeri anses for at være inaktivt – og således ikke tælles med. Tallene er således fuldt sammenlignelige gennem alle årene.

Men virkelysten blandt danske bryggere er langtfra slut endnu. Beerticker har kendskab til en lang række nye projekter. Blandt de mest konkrete er Sæby Bryghus og Halkær Bryghus i Nordjylland samt Borgs Bryghus ved Herning. I hovedstadsområdet er en række nye bryggerier på vej: Nyboder Bryghus, CPH Brewhouse, Chaise Rouge Brewery, Skáld, Science Brew, Bunker Beer Brewery og Christiania Bryghus. Opdatering: Skáld har ændret navn til Old Hat Brewing Co.

Det mest ambitiøse nye projekt er nok det økologiske restaurantbryggeri Broaden & Build på Refshaleøen i København. Bag det står amerikaneren Matt Orlando, der er medejer af restauranten Amass og er tidligere Noma-kok. Det åbner allerede 24. januar.

Med i de 206 danske bryggerier indgår endda ikke de såkaldte private label bryggerier, som der ved udgangen af 2018 var 11 af.

Beerticker og Bryggeriforeningen introducerer denne nye kategori med den her analyse. Private label bryggerier har øl-relateret cvr-nummer og kommercielt tilgængeligt øl – men ikke egen fødevaregodkendelse. De falder ind under godkendelsen ved det bryggeri, som de får kontraktbrygget øl ved. Ved forbrugerne fremstår de som et bryggeri. Private label bryggerierne tælles ikke med i det samlede officielle tal fra Bryggeriforeningen og Beerticker. Den nye kategori oprettes, fordi denne type bryggerier har vundet udbredelse de seneste par år.

De 11 private label bryggerier ved udgangen af 2018:

  • Agile Brewing
  • Andrik Mikrobryggeri
  • Bang & Harbo
  • Beard Brew
  • BrygBrygBryg
  • Bryggeriet Djævlebryg
  • Christiania Bryg (ikke lig Christiania Bryghus)
  • Fluxxus Brewing Company
  • Gurre Bryghus
  • Rørvig Bryghus
  • VesterRix

Det gælder for både bryggerier og kontraktbryggerier, at de både skal have en aktiv cvr-registrering samt en fødevaregodkendelse. Et bryggeri anses for åbent fra første dag dets øl er kommercielt tilgængelig. Opgørelsen gælder bryggerivirksomheder – selvom f.eks. Royal Unibrew brygger mere end et sted, tæller det kun som ét bryggeri. Hovedvirksomheden i kontraktbryggerier skal være øl-relateret.

CVR-registreringer og fødevaregodkendelser er systematisk blevet gennemtjekket ved årsskiftet af Beerticker.

  • Overblik over nye og lukkede bryggerier kan ses her

Skrevet i: Nyheder, Tophistorier

  • 
  • 

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Arkiv

Øllister

  • Nye danske øl 2018 – 1.825 nye øl (ny rekord)
  • Danske julebryg 2018
  • Nye danske øl 2017 – 1.622 nye øl
  • Nye danske øl 2016 – 1.424 nye øl
  • Nye danske øl 2015 – 1.298 nye øl
  • Nye danske øl 2014 – 1.108 nye øl
  • Nye danske øl 2013 – 927 nye øl
  • Nye danske øl 2012 – 756 nye øl
  • Nye danske øl 2011 – 616 nye øl
  • Nye danske øl 2010 – 590 nye øl
  • Nye danske øl 2009 – 604 nye øl
  • Nye danske øl 2008 – 647 nye øl.

Danske Ølentusiaster brugte før 2011 listerne til afstemningen om Årets Danske Ølnyhed.

Foredrag og ølsmagning med Beerticker

Ølfestival København 2014 Beerbliotek og Beerticker

Hold et arrangement med manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen. Et foredrag med eller uden ølsmagning. Om den danske ølverden siden år 2000 – den såkaldte ølrevolutions tidsalder.

Foredraget eksisterer i to versioner.

  • Den underholdende til ølforbrugere og interesserede.
  • Den mere seriøse og faktaorienterede til branchefolk.

For mere information skriv til:

Mail Beerticker

Foto: Ole Svenningsen, RealHoppyAle

Ølåret 2015 – Beerticker’s overblik

Nye danske øl 2015 medierne version 2

  • Rekordlisten: Nye danske øl 2015
  • Rekord: 1.298 nye danske øl i 2015 – nu 172 bryggerier
  • 404 øl’s forskel mellem Beertickers og Danske Ølentusiasters årslister
  • Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015
  • 15 bryggerier stod bag halvdelen af nye danske øl i 2015
  • Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015
  • Hver tiende danske øl brygget ved Ølkollektivet
  • Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller involveret i 284 nye øl i 2015
  • Nye danske øl 2015: Markant alkoholprocent fald på to år
  • IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?
  • Økologisk øl: 2015 var et gennembrudsår – dobbelt så mange på to år
  • Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.

Seneste tids tophistorier

Rekorder: Over 10.000 nye danske øl på 10 år – hele 1.825 nye øl i 2018

Nu over 200 danske bryggerier

Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent

Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent

Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl

Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl

Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år

Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år

Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier

Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier

Hvor mange nye danske øl kom der i 2016?

Hvor mange nye danske øl kom der i 2016?

De første vindere af Nordic Beer Challenge

De første vindere af Nordic Beer Challenge

Ølfestival København 2016 – et tilbageblik

Ølfestival København 2016 – et tilbageblik

Ølfestival København 2016 – åbningsdagen

Ølfestival København 2016 – åbningsdagen

Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper

Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper

Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015

Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015

Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.

Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.

Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015

Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015

IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?

IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?

Nyeste indlæg

  • Rekorder: Over 10.000 nye danske øl på 10 år – hele 1.825 nye øl i 2018
  • Nu over 200 danske bryggerier
  • Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent
  • Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl
  • Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år
  • Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier
  • Hvor mange nye danske øl kom der i 2016?
  • De første vindere af Nordic Beer Challenge
  • Ølfestival København 2016 – et tilbageblik
  • Ølfestival København 2016 – åbningsdagen
  • Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper
  • Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015
  • Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v.
  • Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015
  • IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?
  • Nye danske øl 2015: Markant alkoholprocent fald på to år
  • Økologisk øl: 2015 var et gennembrudsår – dobbelt så mange på to år
  • Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller involveret i 284 nye øl i 2015
  • 15 bryggerier stod bag halvdelen af nye danske øl i 2015
  • Hver tiende danske øl brygget ved Ølkollektivet

Copyright © 2023 ·Magazine Pro Theme · Genesis Framework af StudioPress · WordPress · Log ind