IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015?

Opdateret

Hvor mange nye American Pale Ales, Imperial Stouts, Saisons, julebryg, fadlagrede øl, samarbejdsbryg, sure øl, undergærede øl o.s.v. kom der i 2015? Få svaret her.

Nye danske øl 2015 ølstil

Nogle tal plukket fra Beertickers årsliste over nye danske øl viser, bl.a. hvilke ølstile der var mest populære. I rekordåret 2015 hvor hele 1.298 nye danske øl kom på markedet.

India Pale Ales går stadig deres sejrsgang i Danmark. 131 nye IPA’ere kom der, foruden der var 24 Session IPA’ere. En Session IPA er oftest på 4 til 5%, hvor en IPA typisk vil være på 6 til 7%. Det vil samlet sige 155 IPA’ere og Session IPA’ere. 12% af alle nye danske øl.

American Pale Ales – den meget nære slægtning til IPA’ere – var fortsat også meget populære. Af dem kom der ca. 80. Hvis de fåtallige English Pale Ales også tælles med, så kom der samlet 90 American og English Pale Ales.

Det var stadig populært blandt danske bryggerier at brygge Imperial Stouts. 74 af dem blev lanceret i 2015 – og hvis Imperial Portere bliver talt med, så bliver det samlede tal 88. Men volumenmæssigt var det helt sikkert slet ikke i samme store mængder, som der kom IPA’ere og American Pale Ales.

I samme boldgade var der 87 nye Portere, Stouts og Sweet Stouts. Foruden endelig 6 undergærede Baltiske Portere.

38 traditionelle Pilsnere så dagens lys i 2015. Men tælles der mere bredt så Pale Lagers, Premium Lagers og stærke Pilsnere inkluderes, så blev det samlet til 75.

Men det er fortsat de overgærede øl – Ales der dominerer i Danmark. Nu er det ikke alle øl, hvor det entydigt fremgår, om de er under- eller overgærede. Men det er nu oplyst for langt de fleste. Så Beertickers bedste bud er, at der kom 194 Lagers – altså undergærede øl i 2015. 15% af alle nye øl i 2015.

61 Sour Ales, Lambics og Frugtlambics blev det til. Medregnes Berliner Weisse, Gose og Grodziskie – for at blive i det sure – så kommer tallet op på 75.

68 hvedeøl kom sidste år – her er ovennævnte Berliner Weisse, Gose og Grodziskie ikke medregnet.

Nu er det her ikke en opremsning af hver eneste ølstil, men det er også værd at bemærke, at Saisons nu er blevet rimelig populære. 46 nye danske Saisons fra 18 bryggerier var der at vælge imellem sidste år.

Men der er også nogle øltyper, der kun kommer ganske få nye af. F.eks. kunne det kun blive til en Weizen Bock og 4 Quadrupler.

Nye danske øl 2015 div

Nogle andre interessante tal, som ikke er direkte ølstils relaterede. Ligeledes plukket ud fra Beertickers interne og mere detaljerede årsliste.

Hvor mange nye julebryg kom der f.eks.? Ølstils mæssigt er julebryg nu totalt udefinerbart. Hvis bryggeriet kalder en øl for julebryg, ja så er det en julebryg. 72 nye øl blev lanceret i 2015 som julebryg.

Fadlagrede øl er ikke noget, der bliver produceret og solgt i store mængder. Men ikke desto mindre blev der lanceret 101 nye fadlagrede øl fra 21 bryggerier sidste år. Det er rent faktisk næsten 8% af alle nye danske øl.

Hvis man efterspørger glutenfri øl?- 8 nye var der at vælge imellem sidste år.

Samarbejdsbryg er populære blandt nogle bryggerier. 15 danske bryggerier stod bag 43 danske samarbejdsbryg i 2015. Men udover det var der også yderligere 37 udenlandske samarbejdsbryg, som danske bryggerier var involveret i. Således 80 i alt.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *