Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen har testet fire øl, der er brygget ved Ørbæk Bryggeri.
Sorte Alken fra Klosterbryggeriet får de maksimale seks stjerner. Kontraktbrygges ved Ørbæk Bryggeri.
Det kan diskuteres, om øllen er en dark india pale ale eller imperial stout. I hvert fald er det en øl, hvor der ikke er sparet på råvarerne. Sorte Alken er kraftfuld med solide noter af mørkristet malt, jordemorkaffe, lakrids og melasse.
Ten fra Coisbo Beer – en Nordic Pale Ale – får fem stjerner. Den vandt Ny Nordisk Øl konkurrencen ved Ølfestival København i maj og kontaktbrygges ved Ørbæk Bryggeri.
Vinderbrygget, som er brygget med kvæder fra køkkenhaven på Falsled Kro og karamelliseret birkesaft, er en lækker let sødmefuld øl med indslag af malt, toffee, honning, tyttebær abrikos og citrusfrugt.
Det Gule Akvarium fra Humleland får også fem stjerner. Med den vandt Humleland DM i Håndbrygning i 2012, og som en del af præmien blev den brygget ved Ørbæk Bryggeri.
Akvariet er en frisk pale ale beriget med australsk Galaxy- og newzealandsk Nelson Sauvin-humle, hvilket resulterer i en besnærende duftprofil med noter af ananas, grønne æbler, fersken, citrus og passionsfrugt.