Nørrebro Bryghus nu forhenværende chefbrygger Shaun Edward Hill forlader Danmark endeligt om en uge – og så dog ikke helt.
Som omtalt før så vender amerikaneren Shaun Hill tilbage til Vermont i USA, for at starte hans eget bryggeri Hill Farmstead. Det har været planlagt længe.
Men han bevarer sin tilknytning til Danmark, ved nu at lancere et dansk kontraktbryggeri. Det bliver under navnet Grassroots Brewing, og bliver et datterselskab under Hill Farmstead.
Den første øl bryggede Shaun Hill ved Fanø Bryghus for lidt over en uge siden. HumleJul – en american pale ale (5,5%). For nuværende kun på fad – premiere om ca. 3 uger i København. Men er også afsat til Sverige og Italien. Fokus vil være på IPA’er (amerikansk stil), pale ale’s og godt humlede øl. Hver årstid vil have hver sin IPA variation. En stout er planlagt i løbet af vinteren.
Der kan også blive tale om flaskeøl, når tappe linjen er oppe og køre på Fanø Bryghus.
Eftersom Shaun Hill nu vender tilbage til USA, overtager Fanø Bryghus nye brygmester – amerikaneren Ryan Witter-Merithew – ansvaret for at brygge Grassroots Brewing’s øl. De to amerikanere var i forvejen personlige venner, og det var via Shaun, at Ryan fik jobbet ved Fanø Bryghus.
Nørrebro Bryghus overtog i juni driften af Fanø Bryghus, som ellers var konkurslukket siden december sidste år. Shaun Hill og Ryan Witter-Merithew har stået for at relancere Fanø Bryghus øl, som alle er nye opskrifter.
Grassroots Brewing betyder, at Shaun Hill får permanent tilknytning til Danmark. Bryggeridirektør Anders Kissmeyer og Shaun Hill taler om, at Shaun skal vende tilbage årligt, for at gæstebrygge ved Nørrebro Bryghus. Fadlagrede øl og eventuelt samarbejdsbryg med andre amerikanske bryggere.
Men om en uge vender Shaun Hill tilbage til USA for at få gang i sit eget bryggeri – Hill Farmstead. Investorerne er på plads – inklusiv danskere kan jeg vist godt løfte sløret for. Og hvis det ikke lykkes, så siger Shaun, at han altid kan vende tilbage til Danmark.
Allerede om to uger skal han gæstebrygge ved canadiske Dieu Du Ciel – som er på det danske marked – i Montreal.
Læs også:
Departing Denmark: Nørrebro Bryghus/Fanø Bryghus, Grassroots Brewing, and Hill Farmstead Brewery… (Hill Farmstead)
Fra arkivet:
God måned for dansk øl (Beerticker.dk)
Shaun Hill forlader Nørrebro Bryghus (Beerticker.dk)
Nørrebro Bryghus’ Shaun Hill tættere på at få eget bryggeri (Beerticker.dk)
[…] gang i, efter han er vendt tilbage til USA. Et samarbejdsbryg ved canadiske Dieu du Ciel. Hans nye danske kontraktbryggeri Grassroots Brewery har fået cvr-nummer, og debuterer med Winter IPA/HumleJul i næste uge. Efterfulgt af Broken Spoke […]