Øl på 10 sjældne fade lavet sammen med en af USA’s kendteste cocktailbarer.
Evil Twin Brewing har gang i et samarbejde med Chicago’s i særklasse mest interessante cocktailbar – The Aviary.
The Aviary spurgte Jeppe Jarnit-Bjergsø, Evil Twin Brewing i august sidste år, om han ville lave et projekt. De var netop begyndt at tage øl ind.
The Aviary foreslog et omfattende fadlagringsprojekt, da de som en af USA’s kendteste cocktailbarer har adgang til meget unikke fade.
Deres foreslag var, at en stout skulle fadlagres, men Jeppe Jarnit-Bjergsø ombeviste dem om, at en lys stærk øl var en bedre ide. Her kommer fadene mere til deres ret, så deres unikke karakter kan vises.
Siden er der brugt meget tid på at skaffe de sjældne fade til Danmark. Øllen er brygget på Fanø Bryghus, og har stået på fadene i 3 til 4 måneder. De 10 øl frigives senere i år i unikke flasker med etiket lavet af The Aviarys designer. Et af fadene ses på billedet – før det er taget i brug.
De 10 fade med samme øl i, som nu står ved Fanø Bryghus, er:
- Clynelish (whisky)
- Laphroaig (whisky)
- Pierre Ferrand Sélection des Anges (cognac)
- Plantation Rum (rom)
- Casa Noble Extra Anejo (tequila, Casa Noble)
- El Tesoro Paradiso (tequila)
- Laird’s Apple Brandy
- Elijah Craig 12 Year (whiskey)
- George T. Stagg (whiskey)
- Parker’s Heritage Cognac Cask (whiskey)
The Aviary har efterfølgende også indgået et samarbejde med Mikkeller. Som omtalt sidste uge er der en Stout med sorte trøfler på vej – Aviary The Forager.