Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire danske øl, der defineres som “yngre og nye stilarter”.
Mark Hø Øl fra Herslev Bryghus får de maksimale seks stjerner. Den er brygget med hø og økologisk bygmalt fra egne marker.
Herlig syrlig øl med insisterende noter af æbler, rabarber og stikkelsbær. Herslev bør være et klassificeret distrikt på samme måde som champagnedistriktet. En unik øloplevelse.
Den nye Søhøjlandets Frokostøl fra Grauballe Bryghus får fem stjerner. En alkoholsvag øl på 2,6%:
Spinkel, men veldrejet maltkrop og distinkt humleprofil med noter af friskbagt brød og blomster. Flot frokostøl.
Det Stockholmske Blodbad – en Barley Wine fra Kongebryg får ligeledes fem stjerner:
Tyktflydende nektar med noter af nougat, ahornsirup, svesker og vanilje. En sødmefuld og vinøs kongelig affære. Excellent øloplevelse.