I juni nummeret af Smag og Behag bedømmes 30 hvedeøl. Hovedsageligt er det danske øl der testes, men som reference er også medtaget seks udenlandske øl. De dominerer også blandt vinderøllen, så der er stadig noget at leve op til for de danske bryggerier.
Blandt de danske bryggerier er det ikke overraskende hvedeølsbryggeriet Indslev, der klarer sig bedst. Men faktisk er det en øl fra Indslev’s Ugly Duck Brewing Co., der klarer sig allerbedst. Under dette brand brygges ellers alle mulige forskellige typer øl.
Det er Putin – en Imperial Hvede Stout på 8,9% – fra Ugly Duck Brewing Co., der får fem af de seks mulige point:
Øllets farve er sort med brunt skum. Smagen går i bitter-sødlig retning. Superflot velafstemt hvedestout som har det hele. Humlebitterheden balancerer med de søde smagselementer. En udfordrende bitter, røget og fyldig mundoplevelse som er god til oksesteg og kraftige oste.
Derudover får tre øl fra Indslev Bryggeri fire point.
Ellers er det kun udenlandske øl, der når op på fem point. Det er Weihenstephaner Vitus, Weihenstephaner Weissbier samt Hoegaarden.
Testen er delt op i tre kategorier: Tysk Weissbier og Weizen Bock, Witbier samt frie fortolkninger af hvedeøl. 30 hvedeøl blev bedømt af et smagepanel på 22 i en blindsmagning. Henrik Bøegh står bag Smag og Behag’s øltests, hvor der gives op til 6 point.
TYSK WEISSBIER OG WEIZEN BOCK:
- 5: Weihenstephaner Vitus
- 5: Weihenstephaner Weissbier
- 4: Indslev Bryggeri Hvede Bock
- 4: Indslev Bryggeri Spelt Bock
- 4: Indslev Bryggeri Svane Hvede
- 4: Weihenstephaner Hefe-Weissbier Dunkel
- 3: Bryggeriet Vestfyen Willemoes Kyst Til Kyst
- 3: Herslev Bryghus Økologisk Hvedeøl
- 3: Husbryggeriet Jacobsen Weissbier
- 3: Indslev Bryggeri Mørk Hvede
- 3: Paulaner Hefe-Weissbier
- 3: Paulaner Hefe-Weissbier Dunkel
- 3: Thisted Bryghus Økologisk Weisse
- 2: Bryggeriet Vestfyen Støckel Weissbier
- 2: Fuglsang Høstbryg
- 2: Hornbeer Dunkelhorn
- 2: Munkebo Mikrobryg Folkvang
WITBIER:
- 5: Hoegaarden (AB InBev)
- 4: Nørrebro Bryghus Stuykman Hvede
- 3: Hornbeer Summer
- 3: Midtfyns Bryghus Wit
- 3: Nørrebro Bryghus Sushi N Biiru White
FRIE FORTOLKNINGER AF HVEDEØL:
- 5: Ugly Duck Brewing Co. Putin (Indslev)
- 4: Stensbogaard Bryghus Yuzu Biiru
- 3: Husbryggeriet Jacobsen Velvet
- 3: Indslev Bryggeri Sort Hvede
- 3: Midtfyns Bryghus Wheat
- 3: Stronzo Brewing Co. Rørhøne
- 3: Stronzo Brewing Co. Saison Dinkel
- 2: Munkebo Mikrobryg Gyldenkam