Opdateret
Shaun Hill brygger røget Baltic Porter sammen med Jan Paul, Christian Skovdal Andersen og Peter Sonne.
Som omtalt er Shaun Hill, Hill Farmstead Brewery i dag ved Svaneke Bryghus, hvor der brygges et samarbejdsbryg. På billedet ses forrest Christian Skovdal Andersen, Beer Here (tv) og Shaun Hill. Bagved er det brygmester Jan Paul, Svaneke Bryghus (tv) og Peter Sonne, Nørrebro Bryghus og Flying Couch Brewing. Sidstnævnte fik i 2011 Shaun Hill’s tidligere stilling som brygmester ved Nørrebro Bryghus restaurantbryggeri. Siddende ses burmesiske Kau Root, der er brygger ved Svaneke Bryghus.
Der brygges i dag 8.000 liter røget Baltic Porter, der er tilsat bornholmsk honning. Det var Christian Skovdal Andersens (tv) ide, at der skulle bruges honning. Shaun Hill (th) har to gange tidligere brygget samarbejdsbryg med Jan Paul ved Svaneke Bryghus – Green Mountain IPA og Black Hill IPA i henholdsvis 2008 og 2009. Den gang blev der brygget på Svaneke Bryghus oprindelige bryganlæg ved Restaurant Bryghuset på torvet i Svaneke. I dag brygges der ved bryghusets moderne bryggeri i udkanten af Svaneke.
I 2012 fik Hill Farmstead Brewery besøg af Christian Skovdal Andersen og Peter Sonne, hvor der blev brygget en Amber Saison – Sankt Hans. Jan Paul var forbi Hill Farmstead og Shaun Hill i sidste måned. Til den rejse til Vermont og USA brugte han det jubilæumslegat, som Bryggeriforeningen gav ham i april.
Shaun Hill’s Danmarks besøg startede fredag ved Mikkeller Bar og Mikkeller & Friends i København. Fulgt op af en ølmiddag lørdag ved Øl & Brød by Mikkeller.
Læs mere:
- Shaun Hill – Hill Farmstead skal brygge på Svaneke Bryghus (Beerticker)
- Shaun Hill – Hill Farmstead Brewery’s Danmarks besøg (Beerticker)
- Shaun Hill – Hill Farmstead Brewery tilbage i Danmark (Beerticker)