Situationen tilspidses mellem Holbæk Bryghus og Holbæk Bryg. Ord som tyveri, bedrageri og eventuel politianmeldelse bruges nu.
Som det har fremgået tidligere, så har personerne bag forsøget på at redde Holbæk Bryghus, i et nyhedsbrev skrevet om, at de havde konstateret “en del uregelmæssigheder”. Hvad det konkret drejer sig om, fremgår af Nordvestnyt.dk i dag. Beskyldningerne handler om Vagn Høybye Hansen, Holbæk Bryg.
Formanden for Holbæk Bryghus bestyrelse – Anders Vedberg siger til Nordvestnyt.dk:
– Vi mangler blandt andet øl fra lager, returpant og kundekartotek. Han har markedsført og solgt vores øl, efter han i januar egenhændigt meddelte, at vi var i betalingsstandsning, fordi banken havde sagt stop, hvilket viste sig ikke at være rigtigt.
Der er rejst krav om tilbagebetaling af 300.000 kroner, og det kan ende med, at Vagn Høybye Hansen meldes til politiet.
Vagn Høybye Hansen afviser beskyldningerne, men har betalt noget tilbage inklusiv 1.500 øl.
Efter bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlemmer trak sig sidste år fra Holbæk Bryghus, var kun Vagn Høybye Hansen tilbage i bestyrelsen. I januar meddelte han, at Holbæk Bryghus havde stoppet betalingerne, samt at firmaet nu blev afviklet. Men Holbæk Bryghus var hverken i betalingsstandsning eller gået konkurs. Efterfølgende startede han Holbæk Bryg, der skal brygge på brygstyr overtaget fra det konkurslukkede Jensens Bryghus.
En gruppe A-anpartshavere gik i gang med at samle stumperne op i et forsøg på at videreføre Holbæk Bryghus.
Beerticker.dk har hørt, at de første øl fra Holbæk Bryg var Holbæk Bryghus øl, som der var klistret Holbæk Bryg etiketter hen over. Det har også fremgået af en kommentar her på Beerticker.dk. I dag vedgår Vagn Høybye Hansen direkte ifølge Nordvestnyt.dk, at det er tilfældet – men siger det er i orden, at han har gjort det. Udløbsdatoen er også blevet ændret. Her på Beerticker.dk er de pågældende øl fjernet fra listen over nye danske øl foruden “nye øl” omtale. Se billedserie fra Nordvestnyt.dk.
Læs mere:
- Mikrobryggerier er endt i ølkrig (Nordvestnyt.dk)
Fra arkivet:
- Holbæk Bryghus bejler til Bryghuset No5 (Beerticker.dk)
- Holbæk Bryg brygger snart på Jensens Bryghus gamle bryganlæg (Beerticker.dk)
- “Nordvestsjællands Bryghus” på vej? (Beerticker.dk)
[…] Regulær ølkrig i Holbæk (Beerticker.dk) Filed Under: Nyheder & […]