Fire nye øl som Maltbazaren har med til Ølfestival København 2014.
Maltbazaren Gluten Free Warrior (5%): Lager.
Lys, let og glutenfri sommerøl, med en behagelig balanceret humlesmag. Brygget af lys sorghumsirup, humle (Chinook, Pacific Gem, Warrior) og gær (Nottingham).
Farve: 6 EBC. Bitterhed: 45 IBU.
Maltbazaren Keep It Simple Bock (7,5%):
Simpel bock-øl som kan gæres uden brug af termostatstyret gæringsskab. Der er derfor anvendt Nottinghamgær som gærer meget neutralt ved middellave gæringstemperaturer, så den kan gære i en kælder, udestue eller et uopvarmet gæsteværelse. Brygget af malt (Pilsner, Munich, Cara Pils, Melanoidin), humle (Simcoe) og gær (Nottingham).
Farve: 11 SRM. Bitterhed: 25 IBU.
Maltbazaren Molevit Stout (9%): Imperial Stout.
En mørk Imperial Stout med kompleks ristet maltaroma og smag, som har karakter af karamel og chokolade. Humlen balancerer maltsødmen og bidrager med en frugtig og krydret smag og aroma af fyrretræ. Krydret med engelsk lakrids. Brygget af malt (Pale ale, Roasted barley, Carafa II, Roasted rye, Crystal), humle (Perle, Vic Secret), engelsk lakrids og gær (S-04 /US-05).
Bitterhed: 73 IBU, Farve: 99 EBC, BU/GU: 0,79.
Maltbazaren Nordisk Lambic (3,5%): Frugtlambic.
Sommerlig økologisk lambic, med blåbær og brombær. Brygget af malt (økologisk hjemmemaltet byg), økologisk byg, humle (selvplukket Winge), gær (WLP653, WLP 655), økologiske håndplukkede blåbær og brombær.
Farve: 17 EBC. Bitterhed: 20 IBU.