I Jyllands-Posten i dag tester avisens ølanmelder Christian Andersen fem danske øl, der i et eller andet omfang er nordiske ingredienser i.
Christian Andersen står sammen med Anders Kissmeyer og Per Kølster bag Ny Nordisk Øl projektet.
Bedst bedømt bliver den nye Mark 1 Enghø øl fra Herslev Bryghus – en af deres nye serie af øl brygget med hø. Den får fem af de seks mulige stjerner:
100 pct. terroir. Alle råvarer fra marken bag bryghuset i Herslev vest for Roskilde. Og med hø. Ingen humle. Aromaer af vanilje, creme fraiche, citronlimonade, citronsaft, cider af grønne æbler og eddike. Men fortvivl ikke, kære ølelsker: Der ér tale om en øl. Der findes syrlige, endog sure, endog nærmest udrikkeligt sure øl derude, men Enghø er såmænd ikke mere syrlig end en berliner weisse. På grund af malten har Enghø mere krop og en mere rund sødme end en cider. Mere livfuldhed og bitterhed ville pynte.
Der gives op til seks stjerner: