Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire skotske whisky fadlagrede øl.
Topbedømmelsen seks stjerner gives til Ola Dubh Special Reserve 18 fra Harviestoun:
Den i forvejen fremragende Old Engine Oil fra Harviestoun har lagret på brugte fade fra whiskydestilleriet Highland Park på Orkneyøerne. Denne udgave er lagret på fade fra destilleriets 18-års Single Malt. Den svagt carbonerede, kulsorte øl er en lækker, olieret oplevelse, blød og sød med intense noter af ristet rugbrød, chokolade, tørv, tobak, vanilje og røg. Fuldfed nydelse på bedste Chesterfieldsofa-niveau.