Ekstra Bladets ølalmelder Ole Madsen har i dagens avis fokus på trappistøl.
La Trappe Quadrupel fra Holland scorer max med seks stjerner:
Quadrupel er munkenes stærkeste øl, og La Trappes version er en vinøs oplevelse med behagelige toner af mørk farin, rosiner og blommer. Kort sagt, en øl skabt til nydelse. Halleluja for en herlig øl – især prisen taget i betragtning.
Belgiske Chimay Spéciale Cent Cinqaunte får fem stjerner. En Belgian Strong Ale brygget i anledning af 150 års jubilæet for bryggeriet:
Støvet korngul øl med flot kridhvid skumkrone. Både duft og smag er præget af malt og varmende alkohol, som understøttes af salige noter af friskbagt baguette, gær, honning, citrus, koriander og kardemomme.
Mont des Cats får fem stjerner. Den ene øl, der eksisterer fra franske Mont des Cats, brygges ved Chimay. Denne Belgian Strong Ale har endnu ikke fået tildelt det officielle trappistmærke, selvom klosteret har fået det for deres ost. Blev lanceret i 2011:
Kodeord for det franske trappistbryg er: indbydende maltprofil, krydrede gærnoter og let bitter finale.
- 6: La Trappe Quadrupel
- 5: Chimay Spéciale Cent Cinqaunte
- 5: Mont des Cats
- 4: Stift Engelszell Benno (Østrig)
Ikke frit tilgængelig: Guddommelige gudeøl (Ekstra Bladet)