Kapløbet om at lave verdens stærkeste øl fortsætter.
Naturligvis kunne skotske BrewDog ikke tillade, at tyske Schorschbräu i Bayern, Tyskland stort set omgående fratog dem kronen i ræset om at have lavet verdens stærkeste øl.
Så nu genindtager de førstepladsen med Sink the Bismarck – en quadruple IPA med fire gange så meget humle, fire gange så meget bitterhed samt fryse-destilleret fire gange for at nå op på 41%.
Schorschbräu meldte sig først på scenen i dette rekordræs for et år siden med Schorschbock 31% (30.86%). I slutningen af november meldte BrewDog sig på banen med Tactical Nuclear Penguin på 32%. Men næsten omgående genindtog Schorschbräu førstepladsen med Schorschbock 40% (39,44%). Men nu slået af BrewDog’s Sink the Bismarck på 41%.
I øvrigt er der blevet oprettet to øl på 35% på RateBeer fra italienske Revelation Cat Craft Brewing – Freeze the Penguin og Freeze The Penguin Hot Habanero. Bryggeriet var med på ølfestivallen i Valby sidste år, og har lavet samarbejdsbrygget Cream Ale sammen med Mikkeller.
Læs mere:
- Sink the Bismarck! (BrewDog)
- Strongest beer title ‘reclaimed with Sink the Bismarck’ (BBC News)
Fra arkivet:
- BrewDog’s Tactical Nuclear Penguin er landet i Danmark (Beerticker.dk)
[…] Verdens nu stærkeste øl: 41% – BrewDog Sink the Bismarck (Beerticker.dk) […]