Nordic Brewing Co. deltager i Ølfestival København bl.a. med de her nye øl fra 2014.
Nordic Brewing Co. Humle Over Fjorden (6%): Amerikansk IPA.
Denne amerikansk inspirerede IPA er brygget med en passion om at lave en øl der var humlet uden at blive for bitter. Den er brygget med et humleindhold på 13 gr./liter og med Columbus som bitterhumle og Amarillo som aroma -og tørhumle, hvilket betyder at smagen og aromaen indtrænger som et orgie af citrusfugter, der har fået lov at gøre sit indtog. Trods sine 6 pct., er Humle Over Fjorden en lækker tørstslukker i sommervarmen.
Ølinfo: IBU (bitterhed): ca. 51 – EBC (farve): ca. 14 (Gyldengul)
Nordic Brewing Co. Rollo (9%): Double IPA.
Rollo var efter sigende en af de største og mægtigste vikinger i Danske historie. Derfor er det oplagt at denne Double IPA skal gå under hans navn. Rollo er ikke bare humlet, den er voldhumlet, og i en sådan grad at den giver dig hår på brystet.
Ingredienser: Vand, malt, humle og gær.
Nordic Brewing Co. Røsnæs (5%): Amber Lager.
Formålet med denne øl var at lave en lækker lagerøl, uden der gik for meget pilsner eller classic i den. I stedet er denne øl født med en velvoksen humleprofil der med karakter og kraft bidrager med en lækker friskhed, og samtidig uden for meget bitterhed. Humleprofilen er en god blanding mellem tysk og amerikansk humle. Perfekt øl til frokosten eller som en elegant tørstslukker.
Ølinfo: IBU (bitterhed): ca. 18 – EBC (farve): ca. 16 (Ravfarvet).