Ølfestivallen i Esbjerg markerer relanceringen af Fanø Bryghus øl.
Som allerede omtalt er Lynghvede fra Fanø Bryghus, som er med lige nu på Jyske Øldage 2009 i Esbjerg, en ny øl.
Men det gælder også de gammelkendte navne Rav og Vadehav. Opskrifterne er ændret både med hensyn til malt, humle, gær og type.
Fanø Bryghus Rav (4,6%). Kölsch. Vores pilsnertype, har fået navn efter den lokale “ædelsten”, og ligesom denne, er øllet gyldent og ufiltreret. Smagen er frisk, fyldig, men ret tør og let. Aromatisk som den lokale humor.
Fanø Bryghus Vadehav (6,5%). Brown Ale. Vores mørke øl, er skabt til aftenstunderne ved Vadehavet, dette unikke naturfænomen, som er selve Fanøs sjæl. Øllet er mørkt, kraftigt og komplekst, med en middeltør og diskret krydret smag, der giver varmen.
Relanceringen sker efter Nørrebro Bryghus overtagelse af det ellers konkurslukkede Fanø Bryghus drift. Fanø Bryghus nye amerikanske brygmester Ryan Witter-Merithew – som startede 1. oktober, og Nørrebro Bryghus nu tidligere chefbrygger amerikaneren Shaun Hill står bag de nye øl.
mike siger
hey good luck to you all! I look forward to some good beers from Ryan…