BrewPub København WeizenBock (6,2%):
BrewPub Københavns forårsbryg i 2013 er en mørk fyldig hvedeøl af typen weizen bock. En fyldig øl med en markant restsødme og meget lidt bitterhed.
WeizenBock er brygget på mørk hvedemalt samt müncher-, og karamelmalt, som sammen med en anelse chokolademalt bidrager med en kraftig maltsmag samt let ristede toner.
WeizenBock er gæret på bajersk hvedegær, der bidrager med en meget svag antydning af banan og ikke mindst en frisk aroma af nellike, der står som et fint modspil til malten.