Den Sorte fra Bryghuset Møn bedømmes sammen med tjekkiske Bakalár Dark Lager bedst i Informations test af schwarzbiers.
Denne test har tidligere kort været omtalt på Beerticker.dk. Men karaktererne mangler i netudgaven af testen. Her er de fra papiravisen.
Der gives op til seks.
- 5: Bakalár Dark Lager, Bryghuset Møn Den Sorte
- 4: Krusovice Dark Lager, Samuel Adams Black Lager, Xingu Black Beer
- 3: Hancock Black Lager, Ørbæk Bryggeri Dark Horse
Informations Niels Ivar Larsen skriver om Bryghuset Møn Den Sorte:
En vellykket dansk schwarzbier er fadølsudgaven af Den Sorte, som forhandles på Møns Bryghus i Stege, hvor den opskænkes i store krus med hank i samme etablissements spisehus, der har specialiseret sig i ølkongenial gastronomi. Den sorte er excellent ledsager til stedets stegte flæsk med persillesovs (som serveres ad libitum) med et aromabillede, der udmærkede sig med ristet syrlighed, smøragtige noter og særpræget nok: sur tobak. Hvis man vil opleve et dansk svar på U Flecûs lyksaligheder, må man til Møn.
Læs mere:
- Sortøl og ostalgi (Information)
[…] Nyt på Beerticker.dk – med de på nettet manglende karakterer: Information tester schwarzbiers […]