Delt ølpris til Per Jørgensen, Øl-laboratoriet for dyrkning af humle i Danmark, og Per Grupe, Mørdrupgård for dyrkning af glemte kornsorter til bl.a. malt.
Den Regionale Ølpris fra Danske Ølentusiaster Region Nordsjælland blev i år delt mellem to personer. Dels Per Jørgensen, Øl-laboratoriet (billedet) fra Stenløse for arbejdet med at dyrke humle i Danmark. Samt Per Grupe fra Mørdrupgård ved Lynge for at fremavle glemte kornsorter med henblik på nye malttyper.
Foruden i haven dyrker Per Jørgensen humle på en mark ved Bjæverskov vest for Køge. Humle der leveres til andre gennem Øl-laboratoriet, foruden der også importeres humle. Per Jørgensen brygger også øl under Øl-laboratoriet navnet, og blev således diplombrygger sidste år. Tilbage i januar fik øllet premiere i kommerciel sammenhæng – der brygges ved Randers Bryghus.
Per Grupe har kørt økologisk drift af Mørdrupgård helt siden 1982, hvor de første landbrug i Danmark blev omlagt til økologi. Her dyrker Per Grupe ca. 300 kornsorter, der ikke har været dyrket i måske over 100 år. Sorter der primært kommer fra den nordiske genbank NordGen. Men henblik på at finde frem til hvilke kornsorter, der er mest velegnet til øl, brød og mel. Målet er at finde frem til kornsorter, der smager anderledes og bedre end dem der ellers dyrkes i dag.
Per Grupe har f.eks. leveret byg til Per Kølster, Fuglebjerggaard, da han lavede et forsøg med at brygge øl på næsten 50 forskellige malte. Og nu hvor Bonderøven skal brygge øl, er det også Per Grupe, der har leveret bygsorten Erhard Frederiksen. Ellers er nu en ny melserie klar i samarbejde med Claus Meyer.
Læs og se mere:
- Øllets dag 2011 Allerød Kvikly (video – via YouTube)
- Lokal øl-vinder (Allerød Nyt)
Fra arkivet:
- Øl-laboratoriet debuterer som kontraktbryggeri (Beerticker.dk)
- Per Grupe, Jacobsen: Marken er mejet (video fra 2008 – TV2 Lorry)
- Fortidens korn til nutidigt brød (Økologisk Landsforening)
- Korn er ikke bare korn (LandbrugsArven)
[…] 2011: Humle og korn får Den Regionale Ølpris (Beerticker.dk) […]