For sin store indsats for øllet ved Havnens Vin & Tobakshus i Vejle fik Erling Juhl Den Regionale Ølpris.
Som kort omtalt i går fik Erling Juhl – tidligere ansat ved Havnens Vin & Tobakshus i Vejle – Den Regionale Ølpris fra Danske Ølentusiaster Region Sydøstjylland. Erling Juhl gik på efterløn fra og med august. Havnens Vin & Tobakshus fik i 2005 Den Regionale Ølpris for især det store udbud af øl fra danske mikrobryggerier – reelt også en pris til Erling Juhl, da han stod bag det.
Her er begrundelsen for tildelingen af prisen fra Kjeld Jensen, regionsformand:
Erling Juhl som har været ansat hos Havnens Vin & Tobakshus i Vejle i næsten 15 år mener vi, skal have prisen fordi han er gået forrest i lokalområdet med at vise nye sider af øllets verden. Erling er berømt og berygtet for sin ihærdighed, både med at få nye øl hjem på hylderne og ikke mindst for at sælge øllet.
Først med det nye
For takket være Erling har vinforretningen i Vejle i mange år hørt til superligaen af ølbutikker. For ligeså snart Erling havde hørt om et nyt mikrobryggeri, så var det på hylderne næsten dagen efter, om så han selv skulle hente det. Lige netop derfor kender stort set alle østjyske ølentusiaster Erling Juhl og Havnens Vin & Tobakshus i Vejle. Ja, der er nok også en del københavnere og andre som kender til øloasen i Vejle.
Han har været god til at udbrede kendskabet til det gode øl, ved bl.a.:
- Ølsmagning og foredrag på Domus i Vejle for flere hundrede.
- Afholde ølsmagninger kun for kvinder.
- Arrangere busture til bryggerier.
- Han har udvidet og flyttet den gængse opfattelse af, hvad øl er og hvad det kan anvendes til ikke mindst hos mig, for når man skulle have noget spec. øl til bestemt ret, har han været rigtig god til at finde øllet til maden.
Havnens Vin & Tobakshus har virkelig noget at leve op til, nu hvor Erling Juhl ikke længere er der.
Fra arkivet:
- Ny mand bag havnens ølparadis (Ugeavisen Vejle)
- Ikke frit på nettet: En ølpusher siger farvel (ØLentusiasteN nr. 56 s. 66)
Læs også:
- Den Regionale Ølpris til Det Bette Ølhus (Beerticker.dk)
- Fairbar i Århus får Den Regionale Ølpris (Beerticker.dk)
- Halsnæs Bryghus’ Peter Sonne får Den Regionale Ølpris (Beerticker.dk)
- Ølbutikken får Den Regionale Ølpris (Beerticker.dk)
- Det Lille Bryggeri/ Roskilde Øl får Den Regionale Ølpris (Beerticker.dk)
- Bryggeriet Refsvindinge fik Den Regionale Ølpris på jubilæumsdagen (Beerticker.dk)
[…] Erling Juhl fik Den Regionale Ølpris (Beerticker.dk) […]