Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire sommerøl fra danske mikrobryggerier.
Summer Fusion fra Amager Bryghus får topbedømmelse:
Nyklassiker – vandt sølv ved Københavnske Øldages Sommerølkonkurrence i 2007 – og har siden ligget i top hvert år. Trods den spinkle maltkrop, det lave alkoholindhold og den generøse brug af de amerikanske aromahumler Centennial, Chinook og Amarillo, er det en yderst velafbalanceret øl. Masser af forfriskende noter af nyslået græs, blomster, frisk hø og citrus og lækker, bitter vedvarende afslutning. Glimrende som både tørstslukker og frokostbajer.
Der gives op til seks stjerner.
- 6: Amager Bryghus Summer Fusion
- 5: Herslev Bryghus Midsommer Bryg, Nørrebro Bryghus Pacific Summer Ale
- 4: Hornbeer Summer
PS: Hvis man savnede en ølanmeldelse fra Ekstra Bladet sidste uge, så var det fordi, der ikke var nogen. Der blev testet alkopops og cidere i stedet for.
Ikke frit tilgængeligt: Mikrobrygget sommerøl (Ekstra Bladet)