For andet år i træk får Bryghuset Vendia i Hjørring overskud.
Bryghuset Vendia i Hjørring forbedrede resultatet i 2010, hvor det for andet år i træk fik overskud. Det skriver Nordjyske Stiftstidende i dag.
Overskuddet er på 287.000 kroner og egenkapitalen er vokset til 11 millioner kroner.
– Årsresultatet er en forbedring i forhold til sidste år på 261.000 kroner, hvilket jeg vil betegne som meget tilfredsstillende, sagde Erik Lytzen.
Erik Lytzen er bestyrelsesformand. I 2008 var der et underskud på 1,2 mio. kr. Sidste år skrev Nordjyske, at der var et overskud på 23.000 kr. i 2009. Uoverensstemmelsen skyldes nok, at det ikke oplyses, om det er før eller efter skat.
Brygningen går også fint. Bryghuset installerede i fjor to nye dobbeltbrygtanke.
– Vi så rigtigt med den investering. Nu kan vi følge med efterspørgslen. Vi har i sær solgt rigtig godt med fustageøl, siger Erik Lytzen.
Bryggeriet brygger cirka 60.000 liter øl om året.
Salget af flaskeøl er stabilt og både restaurantdelen og bryggeriet bidrager til overskuddet.
Læs mere:
- Bryghus Vendia fik overskud – igen (Nordjyske.dk) – alternativ link
Fra arkivet:
- Bryghuset Vendia opnår første overskud (Beerticker.dk)
- Bryghuset Vendia har nu sorte tal på bundlinjen (Beerticker.dk)
- Bryghuset Vendia sælger for få øl – restauranten går bedre (Beerticker.dk)
[…] Bryghuset Vendia får igen overskud (Beerticker.dk) Filed Under: Nyheder & […]