Opdateret: Den nye øl er brygget ved Åbro Bryggeri i Sverige.
Øl-importøren Premium Beer Import A/S viderefører Brøckhouse navnet.
Ny øl fra Brøckhouse er denne uge dukket op i Fakta.
Brøckhouse Bryggeri Premium Julebryg 2009 (5,7%):
Brøckhouse Premium Julebryg med smag af pomerans og chokolade er brygget med den fineste humle fra Hallertau og Taurua og to maltsorter, pilsnermalt og chokolademalt.
Må man som udgangspunkt regne med er en ny øl i Brøckhouse regi, da der ikke eksisterede en sådan julebryg ved det gamle konkurslukkede Brøckhouse.
Der står på flasken at den distribueres af Premium Beer.
På flasken henvises der til www.broeckhouse.dk, hvor det gamle uforandrede website fra før konkursen er oppe og køre. Den nye øl eller Premium Beer er der intet om.
Faktum er imidlertid, at Brøckhouse Danmark ApS tidligere i år blev cvr-registreret på samme adresse som øl-importøren Premium Beer Import i Kolding. Det konkurslukkede Brøckhouse hed Brøckhouse ApS. Så man må gå fra, at Dansk VinCenter, som først købte Brøckhouse navnet fra konkursboet, har videresolgt det til Premium Beer.
Allan Poulsen – stifter af Brøckhouse – oplyser til Beerticker.dk, at han før konkursen havde en samtale med Premium Beer. Men siden har han intet hørt fra dem. Han siger følgende til citat:
Men jeg kan jo intet gøre, da jeg ikke selv ejer rettighederne til navnet. Men selvfølgelig havde jeg håbet at de havde rådført sig med mig først, for man kan ikke undgå at føle sig lidt voldtaget, når det man har kæmpet så hårdt for, pludselig og uden ens viden lanceres som et nyt produkt. Men sådan er kapitalismen …
Brygget ved Åbro Bryggeri i Sverige:
ØLentusiasteNs redaktør Ole Madsen har, som det fremgår af nedenstående kommentar, modtaget en mail med følgende:
– Marketingchef Michael Løhde Karlsen (fra Premium Beer) oplyste, at den “Den bliver fremstillet af Brøckhouse Danmark A/S i samarbejde med Åbro Bryggeri i Vimmerby, Sverige (Som er medejer)”
Efterfølgende bekræftet af en stregkode sammenligning. Foretaget af den danske RateBeer administrator Henrik Papsø, som har adgang til stregkoderne i databasen.
Beerticker.dk har ikke fået svar tilbage på henvendelse til Premium Beer.
Fra arkivet:
Brøckhouse navn og opskrifter solgt til Dansk VinCenter (Beerticker.dk)
Brøckhouse og konkurserne i de brede medier (Beerticker.dk)
Brøckhouse erklæret konkurs (Beerticker.dk)
Ole Madsen siger
Uddrag fra en mail jeg netop har midtaget:
– Marketingchef Michael Løhde Karlsen (fra Premium Beer) oplyste, at den “Den bliver fremstillet af Brøckhouse Danmark A/S i samarbejde med Åbro Bryggeri i Vimmerby, Sverige (Som er medejer)”
Højt Skum
Ole
Brian Jensen siger
Mon denne Premium Julebryg fra Brøckhouse Danmark / Åbro er Brygget på Bryghuset af Brygmesteren?
Nååå nej dette BBB mærke “rammer jo de forkerte fantombryggerier” blev enden jo på den dialog.
Og forbrugeren bliver fortsat taget ved næsen, når man med denne flaske i hånden tror, at Allans gode øl igen brygges på Brøckhouse.
Jørgen siger
Jeg er som ølentusiast nødt til at meddele, at dette er tæt på at være en forbrydelse mod en af dansk mikrobrygs absolutte pionerer, Allan Poulsen, som har skabt og videreført den pragtfulde situation, vi danske ølentusiaster i dag befinder os på med et rigt udvalg af ordentligt øl. Dybt, dybt tragisk at ekspansionstrangen kostede Allans projekt livet. Men vi der holdt meget af Brøckhouse-produkterne er beskæmmede over, at pengestærke virksomheder bruger dette navn, som i dén grad forbindes med sublim kvalitet, til at sende kedelige mainstream-øl på markedet – og guddødemig i et lavprismarked.
FØJ!
Brian Mortensen siger
efter jeg fortalt igår at Bøckhouse muligvis var tilbage igen, har jeg gået og glædet mig til at jeg igen kunne få fat i en draugnir. Den øl var genial.
Jeg har derhjemme stående en flaske med deres sidste “prototype” til en øl….kan man vel godt kalde den. Der er ingen etikette på. Så vidt vides fik de ikke navngivet den. Har tidligere smagt den sammen med en ven, som havde 3 flasker. Den smag super super. Man bliver ramt af en smag der får en til at tænke på våd mose og skovbund, uden at smagen bliver for kraftig. Øllen er sort som graven.
Som den nysgerrig sjæl jeg nu engang er, har jeg lagt den ned i kældenren, hvor den får lov til at ligge til næste år. Håber den er blivet bedre til den tid. Og jeg glæder mig til at se den.
Til den tid vil der være en anmeldelse at finde på skjald.guyvers.dk
Steven siger
Det er ikke ægte Brøckhouse øl vi taler om her, Allan Poulsen vidste hvad han producerede i sin tid . Ikke lorteøl som Åbro brygger i forhold til den høje kvalitet de lavede i Hillerød .