Børsens gastronomiredaktør Ole Troelsø har bedømt “sommerøl” fra Bryggeriforeningens medlemmer. Testens klare vinder blev Svaneke Bryghus med to godt bedømte øl. Åbenbart er der smagt på ca. 20 øl, hvoraf 6 bringes i avisen.
Sauna IPA fra Svaneke Bryghus får de maksimale seks stjerner:
… humletætte øl, som byder på såvel humlens bitterpræg som frugtagtig sødme, der balancere med bitterheden og lander smagen på et behageligt, velbalanceret sted. Eftersmagen er lang og forfriskende bitter, hvilket gør dette til en rigtig klassisk smørrebrødsøl, der vil stråle i selskab med leverpostej, roastbeef og rullepølse.
American Pale Ale fra Svaneke Bryghus får fem stjerner:
Den har en stor, flot renhed, et flot hvidt skum og gylden farve. Der er svag duft af karamel og citrus, en behagelig smag med grapebitterhed og nyslået hø.
Fur Hvede fra Fur Bryghus får ligeledes fem stjerner:
Duften har strejf af tropisk frugt, især af banan. Smagen er frisk med en behagelig syre, der gør Fur Hvede oplagt som tørstslukker, men bestemt også til for eksempel røget laks, stegt kylling og andre lette sager.
- 6: Svaneke Bryghus Sauna IPA
- 5: Fur Bryghus Fur Hvede
- 5: Svaneke Bryghus American Pale Ale
- 4: Herslev Bryghus Mark 1 Enghø (uklart om det er Mark 1 Enghø eller Mark Hø Øl, der er blevet testet)
- 3: Tuborg Sommer (Carlsberg)