Øl-nyt: Bryghus Horsens til Malmö, Krenkerup Bryggeri, Stevns Bryghus, ølbobler osv.

Bryghus Horsens brygudstyr er nu, som der tidligere var lagt op til, solgt til udlandet. Men ikke langt fra Danmark. Det er solgt til tidligere omtalte svenske Malmö Brygghus AB for 1,2 mio. kr. – ny brewpub der planlægger at åbne sidst på året. Bryghus Horsens gik konkurs i novemberBryghus Horsens flytter til Malmø (Horsens Folkeblad)

Skåne: Udover Malmö Brygghus er to andre bryggerier på vej – Lundabryggeriet i Lund til foråret og Helsingborgs Bryggeri sidst på året.

Kolding Ølmesse der årligt afholdes af Kolding Vinhandel foregår i aften fredag – omtalt tidligere. Har nu også fået foromtale på TV Syd, selvom det i sig selv ikke gjorde den store forskel, da der allerede var udsolgt. For de heldige der er til stede, er der bl.a. et fad Randers Bryghus Midnight Oil Imperial Stout med. Sjælden og eftertragtet nu hvor den er i finalen til Årets Danske Ølnyhed 2009. Ølmesse i Kolding (video – TV Syd):

Ekstra Bladet arrangerer smagning med Ole Madsens favoritøl 26. marts. Avisens øl-anmelder samt redaktør på ØLentusiasteN. Øl ekspertens favoritter (Ekstra Bladet)

Krenkerup Bryggeri på Lolland får ny tysk brygmester – Constantin Förtner, der afløser ligeledes tyske Reinhard Häpp, der vender tilbage til Bamberg. Umiddelbart efter hvad jeg kan finde frem til, kommer Constantin Förtner fra i nærheden af Bamberg. 26. marts præsenteres han samt en ny bock for ølentusiaster. Fredag den 26. marts kl 16.00 – Besøg Krenkerup Bryggeri (Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Nykøbing F, ale.dk)

Årets Danske Ølnyhed 2009: Ved Danske Ølentusiaster i Lyngby vandt endnu en gang Midtfyns Bryghus Chili Tripel i en smagning af de 10 finalister. Efterfulgt af Randers Bryghus Midnight Oil Imperial Stout og Hornbeer Happy Hoppy Viking på tredjepladsen. Sidste frist for at stemme er på søndag – her foregår detSikke en smagning (Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Lyngby, ale.dk)

Stevns Bryghus, der sidste efterår blev omdannet til et anpartsselskab efter en kortvarig lukning, har nu fået en professionel bestyrelse. Lars Severin Klausen som formand – øvrige medlemmer: Jesper Bienkowki, Tom Bang Hansen, Jørgens Larsen og Jens Erik Larsen. Bestyrelsen vil udover at støtte Kim Vaabengaard i den daglige drift arbejde for en udvidelse af selskabets kapitalgrundlag, med henblik på skabelsen af et langsigtet sundt forretningsgrundlag. Ny bestyrelse i Stevns Bryghus (Lørdags Avisen)

Kvinder, blomster og øl ved Søgaards Bryghus arrangeres af Danske Ølentusiaster i Aalborg 6. marts i anledning af Kvindernes Kampdag. Tilmelding senest søndag 28. marts – kun for kvinder!

Ølbobler: Videnskaben bag ølbobler (Videnskab.dk)

Top lister. BeerAdvocate’s årlige toplister får ikke lige så meget opmærksomhed som RateBeer’s, fordi de kun er i BeerAdvocate’s magasin – åltså på papir. Men her er de delvist gengivet af andre. Som sædvanlig er BeerAdvocate ret USA fokuseret. Draft Magazine har også en top liste over bedste øl.

Comments

Trackbacks

  1. [...] interview i Ekstra Bladet – avisens øl-anmelder samt redaktør på ØLentusiasteN. I anledning af det omtalte Ekstra Bladet arrangement 26. marts med Ole Madsens 10 favoritøl. Side 9-pigerne serverer: [...]

  2. [...] Horsens gik konkurs i november, og efterfølgende blev brygudstyret købt af det kommende Malmö Brygghus fra konkursboet. Nu er det blevet skilt og kørt til Sverige. [...]

  3. [...] – Lund: Lundabryggeriet er som omtalt på vej. Lärarnas öldröm jäser i stian [...]

  4. [...] – selve brewpubben åbner i november. Der kommer også flaskeøl til Systembolaget. Brygudstyret blev købt fra Bryghus Horsens konkursbo. Brygghuset öppnar i augusti (Sydsvenskan) Jelling Bryggeri skal [...]

  5. [...] Horsens gik konkurs i november sidste år. Efterfølgende er brygudstyret solgt og flyttet til det planlagte nye svenske bryggeri Malmö [...]

  6. [...] er fra i morgen til salg ved tre Systembolaget butikker i Malmö – Cacao-Porter og I.P.A. Købte brygudstyret fra Bryghus Horsens konkursbo. Brewpubben åbner i november, men en midlertidig bar åbnede 27. [...]

  7. [...] Brygghus er nu officielt åbnet. Denne nye brewpub overtog det konkurslukkede Bryghus Horsens brygudstyr. Sydsvenskans reportage fra selve åbningen er [...]

Speak Your Mind

*