Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire danske øl, der har vundet priser. Øl som tidligere er blevet vurderet, som han nu vender tilbage til.
To øl får de maksimale seks stjerner.
Bryggeriet Vestfyen Willemoes Porter:
Yderst velafbalanceret porter med en fedladen, ristet karamelsmag. Vedvarende behagelig eftersmag med noter af mørk chokolade, lakrids og kaffe.
Hornbeer The Fundamental Blackhorn:
Den kulsorte øl, som er lagret med valnød og egetræ, er ganske harmonisk. Lækker, olieret mundfornemmelse, og både i smagen og duften findes der indsmigrende noter af tjære, alkohol, kaffe, chokolade, honning og lakrids.
- 6: Bryggeriet Vestfyen Willemoes Porter (guld – Brussels Beer Challenge 2012)
- 6: Hornbeer The Fundamental Blackhorn (Årets Danske Ølnyhed 2011, guld – Brussels Beer Challenge, guld – Stockholm Beer and Whisky Festival 2011 og 2012, sølv – World Beer Cup 2012)
- 5: Krenkerup Bryggeri Dobbel Bock (guld – European Beer Star 2012)
- 4: Fur Bryghus Vulcano Classic (vinderøl Danish International Food Contest 2012)