Med hele 616 nye danske øl blev 2011 året, hvor der er kommet næstflest nye danske øl. Det fremgår af Beerticker.dk’s liste.
616 nye danske øl kom på markedet i 2011, viser Beerticker.dk’s netop færdiggjorte oversigt. Dermed blev 2011 året med næstflest nye danske øl. Rekordåret er 2008, hvor der kom 647 nye øl. Fulgt af 604 i 2009 og 590 i 2010. Således fortsætter der med at komme ca. 600 nye øl i løbet af et år.
Listen med de 616 nye øl kan ses her:
- Nye danske øl 2011 (Beerticker.dk)
Oversigt over antal nye øl siden 1999:
- 1999: 17
- 2000: 15
- 2001: 21
- 2002: 30
- 2003: 54
- 2004: 82
- 2005: 234
- 2006: 506
- 2007: 556
- 2008: 647
- 2009: 604
- 2010: 590
- 2011: 616
Fra 2006 og frem er der kommet 3.519 nye øl. I løbet af de sidste 10 år er der kommet 3.919 nye øl. Og nu næsten 4.000 øl i “Danske Ølentusiasters tidsalder” fra 1999 og frem – banebryderen for ølrevolutionen. Der er kommet 3.972 nye øl fra 1999 og frem.
Det er femte år jeg/Beerticker.dk udarbejder en liste over nye danske øl. De første fire år var det den eneste eksisterende årsliste over nye danske øl. Den stillede jeg/Beerticker.dk gratis til rådighed for Danske Ølentusiaster i forbindelse med afstemningen om Årets Danske Ølnyhed. Det samarbejde er nu stoppet, da Danske Ølentusiasters landsbestyrelse ikke ønskede at støtte Beerticker.dk økonomisk.
Listen inkluderer i Danmark kommercielt tilgængelige øl fra dansk cvr-registrerede bryggerier og kontraktbryggerier. Listen er baseret på oplysninger indsamlet fra utallige kilder i løbet af året. Til sidst er listen gjort tilstræbt komplet og korrekt, baseret på at langt størstedelen af de danske bryggerier er blevet kontaktet af Beerticker.dk.
Her kan man se detaljerne angående, hvorfor en række øl er medtaget/ikke medtaget på Beerticker.dk’s årsliste for 2011:
- Noter til Beerticker.dk’s nye danske øl 2011 liste (Beerticker.dk)
Listen med de 616 nye øl i 2011:
- Nye danske øl 2011 (Beerticker.dk)
Læs mere:
- Mikkeller kom i 2011 med 94 nye øl (Beerticker.dk)
Fra arkivet:
- 590 nye danske øl i 2010 (Beerticker.dk)
- 604 nye øl – blot 43 færre end i rekordåret 2008 (Beerticker.dk)
- 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået? (Beerticker.dk)
[…] Beerticker.dk’s nyligt offentliggjorte liste over, at der i 2011 kom 616 nye danske øl, har fået medieopmærksomhed. Specielt fordi det kun er slået af rekorden på 647 nye øl i 2008. Inklusiv at jeg blev interviewet af Ritzau, der jo er et fælles nyhedsbureau for størstedelen af medierne. Så det bringes diverse steder på nettet i dag – og nok trykte medier i morgen. […]