Opdateret
På grund af dyre renoveringer har trappist klostret Sint-Sixtus nu planer om at sælge deres højt berømmede Westvleteren øl i supermarkedskæde.
Westvleteren øl kommer nu nok i frit kommercielt salg i Belgien i Colruyt – en supermarkedskæde. Trappist klostret Sint-Sixtus, der brygger de særdeles berømte øl, har brug for pengene til renoveringer af klostret. Der skal brygges mere øl – i hvert fald midlertidigt – til at finansiere renoveringerne, der bliver meget dyrere end forventet.
Derfor er der nu forhandlinger med supermarkedskæden Colruyt. De kommer nok til salg i en æske med tre øl samt et Westvleteren glas.
Westvleteren 12 er både ved RateBeer og BeerAdvocate bedømt som værende verdens bedste øl. Westvleteren 8 er også meget højt bedømt.
Westvleteren øllene sælges ellers kun i rationerede mængder ved klostret – alt andet er videresalg. Der skal reserveres i forvejen på en “øl telefon”, som det er meget svært at komme igennem på – og kun en af de tre øl er til salg af gangen.
Der er ingen etiket på de tre forskellige øl, som kun kan kendes på kapslerne – Westvleteren Blonde (belgian ale på 5,8% med grøn kapsel), Westvleteren 8 (dubbel/belgian strong ale på 8% med blå kapsel) og Westvleteren 12 (quadrupel på 10,2% med gul kapsel). Den røde kapsel på billedet er fra en 6,2% øl, der ikke er produceret siden 1999.
Læs mere:
- Trappist Westvleteren sell off financial trouble in Colruyt (DeMorgen.be via Google Translate)
- Westvleteren: soon in the supermarkets…. (RateBeer)
- Westvleteren will be commercialized in Belgium!!! (BeerAdvocate)
- Westvleteren Brewery (Wikipedia)
Fra arkivet:
- Westvleteren video (Beerticker.dk)
- Munke-øl er kult (FRI)
[…] Nyt på Beerticker.dk: Westvleteren i frit salg i Belgien […]