Weekendavisens Anders Holst Markussen anmelder den 2010 kr. dyre Jacobsen Vintage III.
Anders Holst Markussen skriver om Vintage III fra Husbryggeriet Jacobsen, at “smagen overbeviser”. Kommer samtidig med et tip, hvis man har planer om at investere i en flaske. Han anmelder Vintage III i form af et lille digt:
- En teint som klar æblemost
- en duft af barndommens byggelegeplads
- hvor træet poserer vinøst og tannin dvæler i mundvigene,
- så velopfostret og dannet er din krop
- at selv humlebitterheden er diskret.
- Der er ingen snapsestærke grynt fra din varme mund
- kun en sidste sødmefuld malt drypper fra læberne og bekender
- at du, lagrede gudedrik, blot er en bajer.
Men har man har planer om at investere i en flaske, skal man lige have en detalje med, som ikke kom frem under den tv-transmitterede presselancering for nylig. Efter første glas siger de fleste omkring bordet ja tak til en refill, som dog hældes op fra en anden flaske. Jeg kigger rundt på de andre tilstedeværende, men ingen synlige reaktioner. Der er ellers en forandring: færre aromaer og en mindre blid alkohol, der viser sig at karakterisere den halvdel af brygget, som kun har lagret tre måneder. Dette bryg havde tidligere gennemgået en krise, hvor det pludselig lugtede af acetone. Man pasteuriserede øllet og reddede det. Næsten. Men jeg får efterfølgende et hint. Bryggerne har sat et undseligt stempel i lakken øverst i proppen på flaskerne med den vellykkede seks måneders lagring.
Læs mere:
- Ikke frit tilgængelig: Corpus humulus (Weekendavisen)
Men kan delvis læses på Anders Holst Markussen’s blog:
- Vintage 3 – stempel i lakken betyder ½ års vellykket lagring (Nordic Kitchen)
Fra arkivet:
- Ny øl: Jacobsen Vintage III lanceret – 2010 kr. (Beerticker.dk)
[…] Weekendavisen tester Jacobsen Vintage III (Beerticker.dk) […]