Lokal satsning sikrer Viborg Bryghus et overskud i 2010 efter årrække med underskud.
Viborg Nyt skriver om Viborg Bryghus 2010 regnskab:
Fra selve generalforsamlingen kan fortælles, at et godt salg af julebock og Viborg Premium Pilsner gav Viborg Bryghus et overskud på 263.000 kroner før afskrivninger mod et underskud på 154.000 kroner året før.
Bryghuset hentede overskuddet af en voksende omsætning. Omsætningen voksede med 15 procent til 3.569.000 kroner. Bestyrelsen fandt overskuddet “acceptabel” og hele udviklingen “meget tilfredsstillende”.
Viborg Bryghus satser lokalt skriver P4 Midt & Vest:
– Vi vil sælge til viborgenserne. Det er her vi har vore ståsted. Andre må selvfølgelig gerne købe, men det er primært her, vi fokuserer, siger formanden for bryghusets 4000 anpartshavere, Thomas Sørensen.
Anpartshaverne i Viborg Bryghus er også solidt lokalforankrede. 95 procent af dem bor i postområde 8800 Viborg.
Læs mere:
- Viborg-fadet gik til Lars Norup (Viborg Nyt)
- Optimisme på mikrobryggerier (P4 Midt & Vest)
- Nyhedsbrev maj 2011 (Viborg Bryggeriforening.dk)
Fra arkivet:
- 2010: Viborg Bryghus underskud på 550.000 kr. (Beerticker.dk)
- 2009: Viborg Bryghus underskud var på 313.000 kr. (Beerticker.dk)
[…] 2011: Viborg Bryghus gik i plus i 2010 (Beerticker.dk) […]