Opdateret med medieomtale
Visit Carlsberg holder reception i anledning af verdens største ølflaske samling runder 20.000.
Verdens største flaskesamling er den, der er ved Visit Carlsberg i Valby. Udgangspunktet var den samling, der i 1993 blev overført fra samleren Leif Sonne til Carlsberg. Den gang var der 10.376 flasker. Læs om samlingen her, samt om nogle af de sjældne øl der er i den.
Visit Carlsberg holder reception i anledning af samlingen nu runder 20.000:
Flaskesamlingen runder 20.000 stk.
Kom til reception og ølsmagning, når verdens største ølsamling runder 20.000 stk.
Tirsdag d. 22. marts runder verdens største ølsamling 20.000 uåbnede ølflasker, når den første Grøn Tuborg fra Carlsbergs nye bryggeri i Indien er tappet og nået til Danmark. I den forbindelse opdateres samlingen, bl.a. med et par andre nye flasker, som begge har en spøjs historie. Det hele sker kl. 12.00 d. 22. marts.
I samme anledning afholder Visit Carlsberg en lille reception for gæster og øl-entusiaster. Det hele kombineres med en helt unik ølsmagning. Her vil der være mulighed for at smage på nogle af de gamle øl fra samlingen. Bl.a. Carlsbergs over 40 år gamle Påskebryg (et bryg fra 1966) og Peking Porter (brygget i 1968). Det er en helt unik mulighed for øl-entusiaster for at smage øl, der ikke lige findes på hylden i supermarkedet.
Ølsamlingen står midt i J.C. Jacobsens oprindelige Gamle Carlsberg Bryggeri fra 1847. I samlingen findes alt fra Grøn Tuborg og Carlsberg Hof til langt mere kuriøse bryg fra fjerne lande og svundne tider. Til sammen udgør de et fascinerende vue af smukke flasker og farvestrålende etiketter på rad og række, som på smukkeste vis illustrerer Danmarks stærke kærlighed til ‘den gyldne drik’.
Entré til Visit Carlsberg koster 65 kroner (for én voksen, inkl. to øl/vand), hvilket samtidig giver adgang til flaskesamlingen og receptionen.
Se og læs mere:
- Tyve tusind øl (video – TV2/Lorry)
- Verdens største ølsamling (Valby Bladet)
Dåseøl: Se også verdens største samling af dåseøl, cansmartbeercans.com:
- Collector who has 80,000 beer cans coming to Epsom (Guardian.co.uk)
[…] Marts: Verdens største ølflaske samling nu på 20.000 (Beerticker.dk) […]