Getränkeland DK har verdens stærkeste øl på 57% – Schorschbock 57 fra det tyske bryggeri Schorschbräu – med til Ølfestival København 2012. De skriver, at der bliver en prøvesmagning af denne øl:
Øllen er lavet af bryggeriget Schorschbräu og kan prale af en alkoholprocent på 57 %. Der er kun lavet 36 flasker af denne øl, så det er lidt af en sjældenhed. Og med en pris på 1800 Kr. for 0,33 L er det også en af de dyreste øl i verden.
Det er fredag d. 11. maj kl. 20.00 at man kan komme til at smage denne specialitet. Billetter til smagningen koster 80 kr.
Schorschbräu er et mindre tysk bryggeri der har specialiseret sig i stærke øl. På deres repertoire har de også verdens stærkeste lager og verdens stærkeste hvedeøl. Begge er på 16 % og begge kan også smages hos Getränkeland under ølfestivalen.
Schorschbräu har ligget i kamp med skotske BrewDog om at lave verdens stærkeste øl. De får dog meget mindre presse opmærksomhed end de mediebevidste skotter.
Læs mere:
[…] vedgår her, at de ikke længere står bag verdens stærkeste øl. Det er nu Schorschbock 57 fra det tyske bryggeri Schorschbräu på 57,5%. The Race to Brew The World’s Strongest Ever Beer […]