Tyske Schorschbräu overtager nu tilsyneladende igen tronen med verdens stærkeste øl.
Ovenstående overskrift skal tages med et forbehold, for der er ikke nogen egentlig bekræftelse på nuværende tidspunkt.
Men det er et faktum, at tyske Schorschbräu netop selv har oprettet Schorschbock 43% på RateBeer.
Schorschbräu og skotske BrewDog er de to bryggerier, der for tiden kæmper om at lave verdens stærkeste øl.
Men Schorschbräu er slet ikke lige så mediebevidste som BrewDog, der ville have sørget for at få maksimal medieomtale ud af det. Så næsten ubemærket opretter Schorschbräu den nye øl på RateBeer.
Men flere og flere trækker nu på skuldrene, når en ny verdens stærkeste øl dukker op. Dette rekord kapløb er nu ved at blive absurd.
Schorschbräu meldte sig på scenen i dette rekordræs for over et år siden med Schorschbock 31% (30.86%). Fulgt i november af BrewDog med Tactical Nuclear Penguin på 32%. Men næsten omgående genindtog Schorschbräu førstepladsen med Schorschbock 40% (39,44%). Midt i februar vendte BrewDog tilbage med Sink the Bismarck! på 41%.
Schorschbock 43% er åbenbart blot den samme øl som før, der blot nu er blevet fryse destilleret endnu mere.
Opdatering læs: Verdens stærkeste øl på 43,38% (Beerticker.dk)
Læs også:
- Schorschbräu back at the top (RateBeer)
- World’s Strongest Beers of 2010 (Lunch – The Beer Snub)
- Verdens stærkeste øl? 45% – Koelschip Obilix – nej, det er det ikke (Beerticker.dk)
- Verdens nu stærkeste øl: 41% – BrewDog Sink the Bismarck (Beerticker.dk)
- BrewDog’s Tactical Nuclear Penguin er landet i Danmark (Beerticker.dk)
[…] BrewDog’s danske importør Drikkeriget skrev i går, at “Brewdog kommer og medbringer et par af de aller stærkeste”. Hvis det skal være rigtigt, så er det Sink the Bismarck! – verdens for tiden stærkeste kommercielt tilgængelig øl på 41% (åbenbart er der nu en endnu stærkere på vej). […]