Årets Danske Ølpris 2012 blev i dag uddelt af Danske Ølentusiaster ved Ølfestival København – inklusiv 10.000 kr.
Den gik til Torben Steenberg, der er bl.a. er tidligere næstformand for både Danske Ølentusiaster og European Beer Consumers Union. Fra begrundelsen:
Den danske Ølpris 2012 blev fredag den 11. maj uddelt til Torben Steenberg, for det ihærdige og utrættelige arbejde han har ydet, for det første i Danske Ølentusiasters Landsbestyrelse, heraf flere år som næstformand; desuden som næstformand i den fælleseuropæiske paraplyorganisation European Beer Consumers Union som han også var næstformand for i en årrække.
Torben har sideløbende med det direkte ølrelaterede arbejde også været repræsentant i Forbrugerrådet, og har siden 2009 siddet i Forbrugerrådets forretningsudvalg og har gennem flere år også været repræsentant i flere klagenævn.
– Torben Steenberg har en ganske særlig evne til at vække interesse for forbrugerrettigheder og det var derfor let for landsbestyrelsen at blive enige om at prisen i år skulle gå til ham” udtaler Danske Ølentusiasters Landsformand Bo L. Jensen.
Læs mere:
- Den danske Ølpris 2012 går til Torben Steenberg (pdf – Danske Ølentusiaster)
[…] venstre ses her Torben Steenberg, Danske Ølentuasiaster – der senere fik Årets Danske Ølpris 2012. Samt Kristian Pihl Lorentzen (V) – oldermand for Folketingets Øl Laug, Niels Hald – […]