Nørrebro Bryghus meddeler, at Tomme Arthur fra Port Brewing/Lost Abbey Brewing Co. aflyser hans gæstebryg på Nørrebro Bryghus den 5. marts.
“Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Tomme Arthur med kort varsel har måttet aflyse sit besøg i Nørrebro Bryghus i begyndelsen af marts. Tomme er desværre blevet ramt af et tilfælde af alvorlig sygdom i sin allernærmeste omgangskreds, som tvinger ham til at blive hjemme”, skriver Nørrebro Bryghus.
Det er et af de virkelig store navne i ølverden, som ikke kommer til Danmark i den her omgang. Vi må håbe, at det bare er en udskydelse og ikke en total aflysning. I det mindste kan vi glæde os over, at vi er så priviligerede i Danmark, at vi faktisk kan købe øl fra Port Brewing og Lost Abbey.
Øludfordring: I stedet for Tomme Arthur brygget vil den første “Øludfordring” blive brygget på Nørrebro Bryghus den 5. marts. Nørrebro Bryghus udfordrer d.v.s. Anders Kissmeyer med Shaun Hill som “skyggebrygger”. Rune Lindgreen, Djævlebryg er den “maltudfordrede”. Torben Steenholdt, Brøckhouse er den “humleudfordrede” og Kasper Malmberg, Søgaards Bryghus er den “gærudfordrede”. Læs nærmere her om Øludfordring. Mere om det senere.
Video med Tomme Arthur og Lost Abbey.
[…] Her er et overblik over planlagte og tidligere gæstebryg på Nørrebro Bryghus. I anledning af at Tomme Arthur fra The Lost Abbey/Port Brewing i den her uge måtte aflyse hans gæstebryg. […]