Salget af specialøl og økologisk øl ikke kriseramt. Nedgangen er i de konventionelle øltyper ved Thisted Bryghus.
– 2009 ser ud til at blive et knapt så godt år, som vi har regnet med. Men jeg anser det ikke som en katastrofe, siger brygmester Peter Klemensen til Thisted Dagblad.
Ifølge Peter Klemensen kan nedgangen især mærkes indenfor salget af de konventionelle øltyper udenfor Thy.
– Der har vi tabt noget. Til gengæld ser salget i Thy fornuftigt ud, siger han. Thisted Bryghus’ salg af specialøl og økologiske øl går ifølge brygmesteren som forventet. Især salget af specialøl i halvliters flaskerne holder skansen.
Blandt andet har rygeforbuddet på restauranter og caféer haft en negativ indflydelse på ølsalget. At finanskrisen skulle få indflydelse på efterspørgslen kom derimod bag på brygmesteren.
– Det er aldrig sket før i mine 39 år i branchen, at en nedgangstid har fået ølslaget til at gå tilbage, siger han. Konsekvensen af nedgangen bliver i øvrigt, at der bliver tale om afskedigelser på bryghuset.
– Vi har planlagt, at vi skal skille os af med folk, hvis ølsalget bliver ved med at falde. Og det agter vi at gøre, siger Peter Klemensen.
Læs mere:
Ølsalget: Skidt, men ingen katastrofe (kun delvis frit tilgængelig – Thisted Dagblad/ Nordjyske)
[…] Thisted Bryghus: Specialøl ikke kriseramt – Salget af specialøl og økologisk øl ikke kriseramt. Nedgangen er i de konventionelle øltyper ved Thisted Bryghus. – 2009 ser ud til at blive et knapt så godt år, som vi har regnet med. Men jeg anser det ikke som en katastrofe, siger brygmester Peter Klemensen til Thisted Dagblad. Ifølge Peter Klemensen kan nedgangen især mærkes indenfor salget […] […]