Med nu tre ansatte bryggere skal der kontraktbrygges meget mere øl på Søgaards Bryghus.
Som omtalt på Beerticker.dk er den på Doemens uddannede tysker Markus Ott nu startet som brygger på Søgaards Bryghus. Der er han sammen med amerikaneren Brian Davis, der startede tilbage i april. Samt fra august Bjarne Olsen der har en fortid ved færøske Okkara og Thisted Bryghus.
I den forbindelse har Nordjyske Stiftstidende talt med Claus Søgaard om kombinationen amerikansk og tysk brygger:
– En amerikaner kan ikke brygge en pilsner, og en tysker kan ikke brygge en pale ale.
– Amerikanerne laver jo mest overgærede øl, mens tyskerne laver mere traditionelt undergæret. Men på den her måde kan de lære af hinanden og forhåbentlig komme frem til endnu mere spændende øl.
Claus Søgaard oplyser til Nordjyske Stiftstidende, at der nu skal brygges meget mere øl:
Med tre bryggere i staben vil Søgaards Bryghus fremover lave to bryg i døgnet mod tidligere to om ugen, og efterspørgslen er stor.
Det er i høj grad kontraktbrygning for andre, der er baggrunden for, at der skal brygges meget mere ved Søgaards Bryghus. Claus Søgaard oplyser således til Nordjyske Stiftstidende, at en kunde er på vej med 12 nye øl i 2012. Der er en lille stigning i salget af Søgaards Bryghus egne øl
- Ikke frit tilgængelig: Internationalt bryghus (Nordjyske Stiftstidende)
Fra arkivet:
- Bjarne Olsen ny brygger på Søgaards Bryghus (Beerticker.dk)
- Søgaards Bryghus satser amerikansk og tysk (Beerticker.dk)
- Søgaards Bryghus har nu to amerikanere (Beerticker.dk)
[…] Søgaards Bryghus vil brygge meget mere øl (Beerticker.dk) […]