Opdateret
ErhvervsBladet udråber i dag Bryggeriet Skands og Ribe Bryghus til at have det største afkast på aktiver.
Ribe Bryghus er Danmarks bedst drevne mikrobryggeri ifølge ErhvervsBladet i dag. Det ejes af Mark Vind (tv), Steen Sahl (i midten) samt brygmester Lars Nielsen (th). Bryghuset har de seneste år haft årsresultater på ca. 200.000 kr. og bruttofortjenester på ca. 320.000 kr. Opnået ved omkostningsbevidsthed bl.a. ved at købe udstyr fra konkursboer – brygudstyret har tidligere været pub-bryggeri i England.
Mark Vind siger til Uge-Avisen i anledning af ErhvervsBladets udnævnelse:
– Vi holder vores omkostninger på et meget lavt niveau, vi har et godt produkt, gode forhandlere, og så har vi udskiftet det udstyr, der var slidt, med udstyr fra lukkede bryghuse. Vi er gode til at købe ind og driver bryghuset som en hobby, men det er der jo også mange af vores konkurrenter, der gør.
Ribe Bryghus åbnede juni 2006 og ligger kun 50 meter fra Ribe Domkirke. Der brygges 800 liter af gangen og kapaciten er 50.000 liter, hvilket ikke helt er nået endnu.
Der er ambitioner om at gøre bryghuset til fuldtidsarbejde. ErhvervsBladet skriver i dag:
Selv om bryggeriet giver overskud har de tre stiftere alle fuldtidsarbejde ved siden af, og planen er stille og roligt, at skabe grundlag for i første omgang én og siden tre stillinger i bryggeriet.
Det familieejede Bryggeriet Skands i Brøndby får andenpladsen i ErhvervsBladets rangering af de bedst drevne mikrobryggerier. Sidste overskud var på 823.000 kr. efter skat, og der var en egenkapital på 3,3 mio kr. Administrerende direktør og brygmester Birthe Skands afslører for ErhversBladet, at næste regnskab bliver endnu bedre. Der er fire ansatte.
Birthe Skands siger til ErhvervsBladet, at det hovedsageligt er aftalen med Irma siden åbningen i 2004, der har skabt den solide forretning.
– Vi har hele tiden været bevidste om, at det er meget dyrt at flytte flasker med væske i. Øl er en tung vare, og derfor skulle vi fra starten have en aftale med en butikskæde.
Læs også:
- Analyse af mikrobryggeriernes regnskaber i ErhvervsBladet (Beerticker.dk)
Læs mere:
- Danmarks mest rentable bryggeri (Uge-Avisen)
- Ikke frit tilgængelig: Stærk partner giver styr på distributionen (ErhvervsBladet)
- Ikke frit tilgængelig: Autentisk bryg for egne penge (ErhvervsBladet)
Den detaljerede analyse af 46 mikrobryggeriers regnskaber, der er grundlaget for ErhvervsBladets artikler kan købes for 498 kr. her:
- Analyse: 46 mikrobryggerier (INFOshop Berlingske Tidende)
[…] januar udråbte ErhvervsBladet Ribe Bryghus til Danmarks bedst drevne […]