Raasted Bryghus’ Double Imperial Stout vandt smagningen af de 10 finalister til Årets Danske Ølnyhed 2008 i Danske Ølentusiasters Esbjerg lokalafdeling. Det havde nu også været den sværeste øl at få fat i. Som tidligere omtalt har der været hærværk på Raasted Bryghus. Hvilket netop har forsinket tapningen af et nyt bryg af Double Imperial Stout på et meget kritisk tidspunkt. Men det blev klaret i Esbjerg. Martin Jensen fra Raasted Bryghus havde bragt et par 2 liters flasker af den til Kolding, hvor lokalformand Jakob Sørensen hentede den. Umagen gav en sejr til Raasted Bryghus. Hancock Saaz Brew blev nr. 2 efterfulgt af Djævlebryg Gudeløs. Full House-igen! Årets danske Ølnyhed 2008 (ale.dk – Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Esbjerg)
Mylius Erichsen Bryghus branden var påsat. Læs Politiet tæt på brandstiftere og Brandstiftere stjal overvågningsbånd (Dagbladet Ringkøbing Skjern)
Broballe Bryghus, som er meget tæt på det første bryg, har haft besøg af TV2 Nyhederne . Hvis der kommer et indslag ud af det, skulle det komme i morgen kl. 19.
Rise Bryggeri har fået 300.000 fra Lokal Aktions Gruppe Ærø, som skal “gå til yderligere udvikling af bryggeriets økologiske profil”. Gavmild guldregn over øen (Fyns Amts Avis)
Øl rammes også af krisen: BREAKING: Beer No Longer Recession-Proof (FiveThirtyEight)
Skotske BrewDog fordobler produktionen: BrewDog expanding – and heading to pub (The Scotsman). Bryggeri kometen i 2008 BrewDog er for tiden aktuel i Danmark med Coffee Imperial Stout, som er brygget specielt til Danish Beerhouse og det danske marked.
[…] krise – jeg omtalte undersøgelsen i går. Er amerikanerne holdt op med at drikke øl? (Børsen) Ølflaske tempel: Monks make buddhist […]