Opdateret
En hævelse af ølafgiften på 25% er med i finanslov forslaget. De Radikales tanker om fordobling bliver ikke til noget.
Det fremgår af finanslovs forslaget, der er offentliggjort i dag, at regeringen planlægger at hæve ølafgiften med 25%. Som led i styrket forebyggelse for at få en bedre folkesundhed. Udover øl planlægges øgede afgifter på sodavand, vin, slik, is og tobak.
Fra det netop offentliggjorte finanslovs forslag:
Afgiften på øl hæves med 25 pct. (svarer til 7,6 kr. pr. kasse med 30 stk.), og afgiften på vin hæves med 55 pct. (svarer til 3,5 kr. pr. flaske bordvin) med virkning fra den 1. januar 2012.
Regeringen vil øge afgifterne på cigaretter, tobaksvarer samt øl og vin. Rygning og et højt alkoholforbrug er blandt de alvorligste risikofaktorer for sundheden. Ifølge Forebyggelseskommissionen kan knap ¼ af alle årlige dødsfald henføres direkte til rygning. Og et alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, reducerer i gennemsnit levetiden med næsten 5 år.
Ølafgiften er på nuværende tidspunkt på 50,90 kr. pr. liter 100% ren alkohol. Den forøgede afgift på øl og vin forventes at indbringe 625 mio. kr. årligt.
I forbindelse med valget foreslog De Radikale en fordobling af ølafgiften – men det blev så nu en hævelse på 25% i finanslov forslaget.
Læs mere (se side 28 og 29):
- Ansvar og handling – oplæg til finanslov 2012 (pdf – Finansministeriet)
Mediedækning:
- Slik og sprut stiger – tobak bliver skånet (Politiken.dk)
- Så meget dyrere bliver slik og cigaretter (video – TV2 Nyhederne)
- Så meget kommer vin, øl, tobak og slik til at koste (DR Nyheder)
Fra arkivet:
- Mikkel Borg Bjergsø: Højere ølafgift er ikke et problem for mikrobryggerierne (Beerticker.dk)
- Mikrobryggerier: Vi bliver hårdt ramt af afgiftsforhøjelse (Beerticker.dk)
- Den nye regering vil øge afgifter på øl (Beerticker.dk)
[…] Ølafgift – Viborg Bryghus har haft besøg af TV/Midt-Vest: Ny afgift rammer mikrobryghuse (video – TV/Midt-Vest) […]