Vejle Bryghus: “Der er gået mindre end et år, siden Vejle Bryghus blev indviet, men allerede nu kan bryggeriet melde om stor succes på det lokale ølmarked. Nu bliver aktiekapitalen udvidet med det formål at udnytte fremgangen og sætte nye intiativer i søen”. Højt skum og nye aktier hos Vejle Bryghus (Budstikken Vejle)
Tour de Biére 2010 skal besøge ca. 20 danske mikrobryggerier på 10 dage på cykel. Starter i Kolding og slutter i København. Initiativtager er Ole Madsen, redaktør ØLentusiasteN. Læs nærmere her om starten 3. og 4. juli i Kolding – og læs ellers det seneste nummer af ØLentusiasteN. Tour de Biere 2010 vi starter i Kolding (ale.dk, Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Kolding)
Turismens Dag 29. maj holder følgende bryggerier åbent hus: Bryggeriet Skands, Bryggeriet Refsvindinge, Fjordens Bryghus, Fur Bryghus, Indslev Bryggeri, Søkildegaard, Virklund Bryghus og Ølgod Bryghus. Raasted Bryghus serverer smagsprøver på Rådhustorvet i Randers. Bjergtrolden i Roskilde serverer øl smagsprøver på Stændertorvet. Klik nærmere på hver enkelt for detaljer.
Skagen Bryghus havde som tidligere omtalt et underskud på 400.000 kr. i 2009 – omsætningen faldt med 1 mio. kr. Årsagen fremgår af beretningen ved generalforsamlingen. Omsætningen i Coop Danmarks butikker faldt med 1,2 mio. kr. Det fremgår også, at Coop netop har meddelt, at de overvejer at udfase Skagen Bryghus af det faste sortiment. Afspejler det svindende udbud af mikrobryg på supermarkedernes hylder. Referat fra den ordinære generalforsamling i Skagen Bryghus A/S (pdf – Skagen Bryghus)
The Beer Nut besøgte Lord Nelson, Charlies Bar og Plan B i København. Pay no attention to the man on the wall (The Beer Nut)
Holbæk Bryghus har følgende opdatering i nyhedsbrev i dag. “Den nyvalgte bestyrelse i Holbæk Bryghus ApS arbejder på at sikre bryghusets fremtid eller som minimum sørge for, at anpartshavere og kreditorer beskyttes bedst muligt. Arbejdet er større end forventet, men så snart vi er nået frem til et fornuftigt resultat, indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling”.
Carlsberg besøg i Fredericia, der var planlagt til i dag er udskudt til 17. juni på grund af strejken. Tilmeldingsfrist er flyttet til 9. juni. Besøg på Carlsberg (ale.dk, Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Fredericia)
Restaurant Bryggen har Danske Ølentusiaster i Thisted glemt at få med i “Vejen til godt øl”, der fulgte med det sidste nummer af ØLentusiasteN. I oversigten over steder lokalafdelingerne anbefaler. Den lokale næstformand Knud Øllgaard undskylder: “Det er en fejl, og naturligvis skal vi bryste os af, at vi har Bryggen, som brygger sit eget øl”. Ikke frit tilgængelig: Ølkendere glemte Bryggen (Thisted Dagblad)
[…] de Biére 2010 besøger 20 bryggerier på 10 dage på cykel – start i Kolding 3. juli og afslutning i København 11. […]