Vejle Bryghus: Update i dag fra brygmester Allan Poulsen (ex Brøckhouse) angående Vejle Bryghus, som nu er planlagt til at åbne til sommer som brewpub i det ombyggede Bryggerigaarden.
– De af jer som har været forbi Dæmningen kan se at det går hurtigt fremad med byggeriet nu. Murene er færdige, og sidste uge blev der lagt tag på. Nu mangler vi bare installationerne, samt behandling af gulv og vægge før vi kan installere bryggeriet. De første dele ankommer allerede næste uge, men vi går først for alvor i gang i starten af maj måned.
Fur Bryghus brygger 31. marts Dansk Humle, som første gang blev brygget i 2008. Med humle fra Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup på Djursland. Her er en humlehave med ca. 20 forskellige danske humler. Den samling er sikkerhedsbackup for den, som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universtiet har i Årslev. I 2007 blev der brygget øl på Raasted Bryghus med dansk humle fra Gl. Estrup. 3 varianter med humle der stammede fra henholdsvis Jylland, Fyn og Sjælland. Dansk Humle (Fur Bryghus), Humlehøsten fra Gl. Estrup sættes på øl fra Fur (Folkebladet Djursland)
Københavns Oktoberfest 2009 er nu på nettet. Foregår i Valby Parken fra 4. til 13. september.
Bryggeriforeningen kører nu en netbaseret undersøgelse om specialøl.
Budweiser eller Budejovicky Budvar?: Er allerede linket til tidligere i dag i forbindelse med Anheuser-Busch InBev. I dette evighedsstridspunkt mellem tjekkiske Budejovicky Budvar og nu Anheuser-Busch InBev, tabte AB Inbev i dag ved EF domstolen retten til at bruge Budweiser navnet i hele EU. Meget vigtig detalje er dog, at uanset dette har AB Inbev i forvejen nationale rettigheder til navnet i 23 ud af EU’s 27 lande. En Budweiser er ikke bare en Budweiser (Ritzau via epn.dk), AB InBev Loses Court Bid to Expand Budweiser Rights (Bloomberg.com)
Vejle Bryghus siger
Der har været meget skrevet omkring Vejle Bryghus. En ting der dog endnu ikke er skrevet om er Vejle Bryghus ApS.
Det lyder måske mærkeligt, men en sægning på http://www.cvr.dk viser, at indehaver af selskabsnavnet Vejle Bryghus ApS i virkeligheden er Bryggeriet Kvajj.