Bryghuset Straahatten på Langeland er et nyt bryggeri, som er på vej. Hjemmesiden er opdateret med: Navnet “Straahatten” stammer fra vores hyggelige stråtækte bondehus ved Magleby / Nordenbro på Sydlangeland, som vi overtog den 1 december 2007 og flyttede permanent ind i den 28 juni 2009. Vi har foreløbig bestilt et 100 liters bryganlæg i USA, og med det kan der produceres mellem 75 og 300 liter godt øl pr brygdag. Mængden afhænger kun af størrelsen på gæringstankene. Vi råder over egnede lokaler i forbindelse med “Butik Straahatten“, de skal “bare” ombygges og indrettes til formålet. Der står fortsat, at håbet er bryghuset kan realiseres inden udgangen af 2010.
Beer Here: Danske Ølentusiaster Lokaldeling Hillerød har 18. august et medlemsmøde med Christian Skovdal Andersen – lig Beer Here – i Helsinge. Sidste frist for tilmelding søndag kl. 20. Næste medlemsmøde: Christian Skovdal og “BeerHere” (ale.dk – Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Hillerød)
Øl bøger: To nye bøger om øl er på vej. Ølrejsen til Berlin af Carsten Berthelsen kommer den 9. oktober. Samt Ølbogen med 1700 øl og 800 bryggerier fra hele verden. Det er den meget omfattende illustrerede The Beer Book, der udkom i 2008, som er blevet oversat til dansk med netop Carsten Berthelsen som konsulent. Udkommer 30. september. Ølrejsen til Berlin – ny bog af Carsten Berthelsen (Kulturplakaten), Ølbogen – rigt illustreret guide til øllets verden (Kulturplakaten)
Mikkeller – underholdende “reklamevideo” for Drink’in the Sun med webmasteren Thomas Schøn. Doktoren er tilbage… (Mikkeller)
[…] Den tidligere omtalte danske udgave af den meget omfattende illustrerede The Beer Book udkommer idag. […]