Nyhedsdækningen på Beerticker.dk udvides nu med “Øl-noter”. Her medtages nyheder om øl, som af en eller anden grund ikke får sin egen post. Ofte fordi der på introduktionstidspunktet for en ny øl, ikke foreligger nærmere omtale og billede af øllen fra bryggeriet. Eller foromtale af øl som er på vej. Eller særlig interessante øl, som kan fås igen osv. Det store opdaterede overblik for danske øl vil fortsat være på min liste over nye øl.
Mikkeller har nu en stor tradition for “limited release’s” på bestemte tidspunkter på ølfestivaller. Der er altid stor trængsel, når det sker. Der er på nuværende tidspunkt løftet sløret for, at på Ølfestivallen i Valby kommer en der jordbær lambic, en sour ale med kirsebær samt en calvados barrel aged barley wine.
Xbeeriment har Den Sure Trækanon med på Ølfestivallen. En fadlagret udgave af Den Sure Kanon, som i meget begrænset mængde blev solgt i Ølbutikken her i april. Samt Saixon – Get the Funk Out! – der er deres kendte Saixon, som er blevet tredjegæret m. brettanomyces.
Indslev Bryggeri har brygget en pilsner! Hvilket jo er specielt interessant, fordi Indslev Bryggeri ellers indtil nu kun har brygget hvedeøl. Den er brygget eksklusivt til Restaurant Guldkronen i Middelfart.
– Vi laver jo normalt kun hvedeøl her, men Henrik (Restaurant Guldkronen) har snakket om den her pilsnerøl i vel omkring tre år nu, så jeg har lavet en opskrift på en klassisk pilsner, der er en lille smule mørkere, fortæller Stefan Stadler, brygmester.
Den frigives 1. maj og kan kun fås på fad på Restaurant Guldkronen. Får eget eksklusivt (Melfar Posten)
[…] Bryggeri har som tidligere omtalt brygget sin første ikke hvedeøl. En pilsner eksklusivt til Restaurant Guldkronen i Middelfart. Ud […]