Mikkeller: Den femte i Single Hop IPA serien er Nugget Single Hop IPA. Serien hvor den eneste forskel er den humle, der er brugt. Her med den amerikanske humletype Nugget. Den er lige på trapperne – i hvert fald skulle den forestille at komme i Ølbaren den kommende uge.
De næste er Tomahawk Single Hop IPA og Amarillo Single Hop IPA. Det bliver dog ikke lige med det samme, vi kommer til at se dem. De er ikke brygget endnu. Amarillo udgaven er lig Amarillo IPA, som var et bryg i begrænset mængde i 2006.
Skagen Bryghus: Søndag præsenteres den nye øl Sylvester Guld, i forbindelse med ferniseringen af en udstilling med Leif Sylvester Petersens kunst. Udstillingen varer hele sommeren.
Ny kunstudstilling på Skagen Bryghus (Skagen Onsdag)
Aktionærer indbydes til fernicering i Skagen Bryghus (Skagens Avis)
Den Gale Brygger har brygget sin anden øl ved Søgaards Bryghus, Tusmørke som lagres på egefad. Brygget med en enkelt mørk malt, og med Den Gale Bryggers vilde husgær.
Fritz Müller skriver: Hvis Tusmørke bliver vel modtaget, er det tanken at denne let drikkelige øl skal gå hen og blive Den Gale Bryggers tørstslukker. Som det ser ud lige nu, ender det nok med at være sensommer, før den bliver færdig. Jeg håber at prisen på Tusmørke kan holdes under 45 kr i butikkerne for en ½ liter.
Premiereøllen Hinsides, som blev brygget ved HaandBryggeriet, kostede 150 kr. og mere!
Indslev Bryggeri har som tidligere omtalt brygget sin første ikke hvedeøl. En pilsner eksklusivt til Restaurant Guldkronen i Middelfart. Ud fra gæsternes navneforslag har den nu fået navnet “Den Gyldne Krone”. Nu har øllet navn (Melfar Posten)
[…] Bryghus: Som nævnt har Skagen Bryghus brygget en Sylvester Guld, i forbindelse med Leif Sylvester Petersens kunst […]