Un Mare di Birra – “The First Craft Beer Cruise” går fra Rom til Barcelona og retur til Rom 11. til 14. juni.
Ma Che Siete Venuti a Fà ølbaren i Rom, Italien fejrer 10 års jubilæum i år. Ølbaren der sidste blev udnævnt til verdens bedste af RateBeer – i år måtte de nøjes med en andenplads.
I anledning af de 10 år arrangeres en øl-cruise, Un Mare di Birra – “et hav af øl”, der foregår på et cruise-skib fra Grimaldi Lines 11. til 14. juni. Der sejles fra Rom 11. juni med ankomst i Barcelona 12. juni, for så at komme tilbage til Rom 14. juni.
35 bryggerier vil være med på skibet – og mange af bryggerne vil selv være med. Mange af dem med øl brygget til lejligheden. Der vil være ølsmagninger, møder, debatter med internationalt kendte øl-eksperter. Skibet vil være 1½ døgn i Barcelona, hvor der vil være en række lokale øl-begivenheder.
Desuden uddeles prisen “Brewery of the Year”, foruden der vil være håndbrygskonkurrence.
Billetter kommer til salg fra 15. februar her (på Facebook står der 13. februar).
Foreløbig liste over deltagende bryggerier:
- Danmark: BeerHere/Bierwerk, Evil Twin Brewing. Fanø Bryghus, Grassroots Brewing, Kissmeyer Beer
- Belgien: Brasserie Cantillon, De Dolle Brewers, Brasserie De La Senne
- England: Steel City Brewing
- Holland: Brouwerij De Molen
- Italien: Amiata, Barley, Bi-Du, Birrificio Italiano, Birrificio Ducato, Del Borgo, Extraomnes, Loverbeer, Montegioco, Olmaia, Orso Verde, Birrificio Pasturana, Rurale, Toccalmatto,Troll
- Norge: Lervig (Mike Murphy)
- Tyskland: Freigeist Bierkultur, Gaenstaller Braeu
- USA: Hill Farmstead, Stillwater Artisanal Ales
Læs mere:
- Un Mare di Birra
- Bon voyage! (Knut Albert’s Beer Blog)
[…] Brewing Keep On Cruising Buddy (3%): Sour mashed Berliner Weiss. Made for the Beer cruise in Rome this summer. Pretty […]